Danmarks næste superstjerne spillede på Gæsten – har arbejdet på det i to år
Foto: Petra Kleis

8. AUG 2019 • 05:45 • AF TOMMY KAAS

Danmarks næste superstjerne spillede på Gæsten – har arbejdet på det i to år

For to år siden var Emilie Molsted Nørgaard – mange kender hende bedre som sangerinden Jada – til banko på Gæsten i Allinge.

Det var første gang, hun var på Bornholm, og indtrykket var stort.

– Dengang tog jeg direkte hjem og skrev på min ønskeseddel, at jeg gerne ville spille der. Siden har jeg nærmest gjort alt for, at det kunne lade sig gøre, siger Emilie Molsted Nørgaard til Bornholms Tidende.

Onsdag aften gik drømmen i opfyldelse. Og selv om man spiller store koncerter på Roskilde og i Tivoli, så er det stadig noget at få lov at spille på Allinges hyggelige scene, fortæller sangerinden, der af mange er udråbt til at være Danmarks næste store superstjerne.

– Ja, det er jo helt vildt mærkeligt – og dejligt, siger hun uden at løfte planerne for, hvilken vej hun vil gå for at opfylde den profeti.

– Jeg har lært, at man skal passe på med at planlægge for meget, for det går alligevel ikke, som man har planlagt. Men jeg ved, at jeg det næste halve år skal skrive en masse ny musik. En masse nye og bedre sange, lover Emilie Molsted Nørgaard.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
19. AUG 2019 • 21:19
Nyt liv i Snellemark
20. AUG 2019 • 05:53
Han udgiver sin 40. bog
20. AUG 2019 • 08:12
21 bilister kørte for stærkt
20. AUG 2019 • 19:44 FOR ABONNENTER

Venstre og DF splittet om næste års budget

20. AUG 2019 • 18:13 FOR ABONNENTER

Venstre varsler hårdere kurs mod Winni

Mest læste