Søren Christensen forlader Bornholms Tidende: Det har været en fest
Søren Christensen i interview med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Foto: Berit Hvassum

7. AUG 2019 • 11:22 • AF TOMMY KAAS

Søren Christensen forlader Bornholms Tidende: Det har været en fest

Bornholms Tidendes administrerende direktør og chefredaktør Søren Christensen forlader sit job for i stedet at blive ansvarshavende chefredaktør hos et af landets største mediehuse, Nordjyske Medier i Aalborg.

– Det har været fem fantastiske år på Bornholm, fortæller Søren Christensen, der kom til Bornholms Tidende fra Berlingske Media i 2014.

– Bornholm er et smørhul på alle måder. Også når man laver avis. Avisens rolle på øen er kæmpestor, og jeg har nydt den kæmpestore respons, vi – og jeg – har fået undervejs. Både roserne og kritikken. Det har været en fest, som jeg kommer til at savne, lyder det fra Søren Christensen.

Formand: Vi skal finde en afløser

Bornholms Tidendes bestyrelsesformand Peter Vang fortæller, at man hurtigt går i gang for at finde en afløser for Søren Christensen.

– Bornholms Tidende står som alle andre mediehuse i Danmark foran og midt i store udfordringer, men opbakningen fra bornholmerne til øens lokale avis er enestående, så vi har en stor tro på fremtiden – og også på, at vi finder en kompetent mand eller kvinde til posten, siger Peter Vang.

Hvornår Søren Christensen forlader sin stilling på Bornholms Tidende, ligger endnu ikke fast, men det bliver i løbet af efteråret, oplyser bestyrelsesformand Peter Vang.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2019 • 11:23 FOR ABONNENTER
Lukning af turistkontor kan være dødsstød for festival
22. OKT 2019 • 06:23 FOR ABONNENTER
Ny Kirke: Der holder biler flere gange i løbet af dagen
21. OKT 2019 • 22:50 FOR ABONNENTER
'Helårsåbent vil betyde et brud med livsstilen'
21. OKT 2019 • 22:05 FOR ABONNENTER
Mindeord: En ny stjerne på himlen bliver tændt
21. OKT 2019 • 20:09 FOR ABONNENTER
Ricko har serveret årets sidste sild

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2019 • 09:27
Taget med 142 km i timen
20. OKT 2019 • 17:56
Ja til at åbne vandløb

Mest læste