To mere fængslet i knivsag - anklager varsler indsats mod bander

4. AUG 2019 • 12:30 • AF JAKOB MARSCHNER

To mere fængslet i knivsag - anklager varsler indsats mod bander

Tre mænd sidder nu varetægtsfængslet frem til 27. august, sigtet i sagen om knivstikkeriet på en adresse på Lille Torv i Rønne i tirsdags.

Chefanklager Benthe Pedersen Lund fremstillede søndag morgen og formiddag tre mænd i grundlovsforhør for lukkede døre. Blandt dem blev de to varetægtsfængslet, mens Benthe Pedersen Lund selv valgte at løslade den tredje.

Den løsladte er dog fortsat sigtet i sagen, der dermed nu har fire sigtede. Den første sandsynlige gerningsmand blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør onsdag aften. Han er tidligere dømt for vold, oplyser Benthe Pedersen Lund. Det samme er den ene af de to, der søndag blev varetægtsfængslet.

Bornholms Politi formoder, at knivstikkeriet er forbundet til både narko- og bandemiljøet og fortæller, at politiet nu vil ruste op mod miljøerne.

– Vi vil inden længe gøre en stor indsats for at holde banderne ude af Bornholm, siger Benthe Pedersen Lund, der ikke ønsker at gå i nærmere detaljer, men fortæller, at en del af indsatsen vil foregå i samarbejde med kommunen.



SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager