Etape Bornholm advarer om parkering: Politiet tager bødeblokken med i Almindingen
Sidste år foregik etapen i Almindingen i høje temperaturer. Onsdag kl. 18 bebuder DMI 23 graders varme. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

24. JUL 2019 • 07:49 • AF JAKOB NØRMARK

Etape Bornholm advarer om parkering: Politiet tager bødeblokken med i Almindingen

Etape Bornholms tredje etape foregår onsdag aften i Almindingen. Inden etapestarten tirsdag i Dueodde gjorde Viking Atletiks formand, Claus Clausen, en del ud af at oplyse løberne om parkeringsforholdene i Bornholms største skov. Alle løbere og tilskuere bedes om at stille bilerne på det store græsareal ved Hareløkkerne over for travbanen.

På Facebook skriver Claus Clausen:

– Du SKAL holde ved travbanen. Politiet har forbudt os, at vi holder langs vejene. Noget med afstande til spærrelinjer. De har meldt ud, at de tager bødeblokken med derind, lyder det fra løbsarrangøren, inden han opsummerer aftenens udfordringer.

– God tur. På en rute der sådan set aldrig går lige ud. Hele tiden lidt opad eller lidt nedad.

Løberne begynder på landevejen mod Aakirkeby og begiver sig op mod Rytterknægten ad skovstierne. Målet er foran Christianshøjkroen, og etapen slutter dermed med en lille bakke.


SENESTE NYHEDER

24. AUG 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Bornholms frugtavlere er udfordret: Høsten ser ikke god ud
24. AUG 2019 • 17:54SPORT
Fire point mod Kastrup og Skjold
24. AUG 2019 • 11:52 FOR ABONNENTER
Her er byforeningens yndlingsidé til et nyt Rønne
24. AUG 2019 • 09:19 FOR ABONNENTER
Bornholmsk keramik oplever en ny guldalder

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus

Mest læste