Tre mænd taget for spirituskørsel

18. JUL 2019 • 10:47 • AF MIE MØLBAK

Tre mænd taget for spirituskørsel

Politiet har standset en 59-årig mandlig bilist fra København på Sdr. Hammer i Nexø. En alkometertest viste, at manden havde drukket for meget til at køre bil. Han blev anholdt og måtte aflevere en blodprøve på hospitalet. Han kan nu afvente resultatet af blodprøven og sin straf.

Det skriver politiet i døgnrapporten torsdag, hvor det også beretter om to andre sager om spirituskørsel.

En 58-årig mand fra Allinge blev onsdag klokken 20.35 stoppet på sin knallert på Ndr. Strandvej i Tejn. Han havde ligeledes drukket for meget til at køre og endte på hospitalet for at få taget en blodprøve.

En 64-årig mand fra Allinge blev kort efter anholdt på Tejnvej, da han havde kørt bil i spirituspåvirket tilstand. Han måtte også en tur på hospitalet for at få taget blodprøve.

Dreng på elløbehjul

Politiet fortæller også i døgnrapporten, at færdselsafdelingen har været på gaden med laser for at måle hastighed på trafikken. På Rø Stationsvej fangede laseren en bilist, som kørte 85 kilometer i timen i byen, hvor hastighedsgrænsen er 50.

Derudover standsede politiet en 11-årig dreng på et el-løbehjul.

Tolv bilister fik klip i kørekortet efter at have kørt for stærkt, og én hastighedssag var til betinget frakendelse.

Tre køretøjer holdt ulovligt parkeret på Vang Havns busvendeplads, og en traktor fik konstateret fejl og mangler.

SENESTE NYHEDER

25. AUG 2019 • 17:54 FOR ABONNENTER
Avlere og eksperter er enige: Majsen er rekordstor i år
25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. AUG 2019 • 11:52 FOR ABONNENTER
Her er byforeningens yndlingsidé til et nyt Rønne
24. AUG 2019 • 09:19 FOR ABONNENTER
Bornholmsk keramik oplever en ny guldalder

Mest læste