3 tips til aktiviteter i den nordsjællandske perle Helsingør

SPONSORERET AF HELSINGORBYCENTER.DK

3 tips til aktiviteter i den nordsjællandske perle Helsingør

Sommeren er over os, og det betyder for manges vedkommende nogle ugers ferie. Rigtigt mange søger sydpå mod varmere himmelstrøg og sol, men der er faktisk også rigtigt mange oplevelser og aktiviteter gemt herhjemme. Den danske sommer er kendt for sit vekslende vejr, men arter den sig først, er der faktisk næsten ikke noget mere magisk end en dansk sommer herhjemme. I denne artikel kommer vi med bud på aktiviteter og oplevelser i og omkring Helsingør, som i sandhed er en nordsjællandsk perle ud mod Øresund.

Oplev et stykke af UNESCO’s verdensarv
Ud mod Øresund, hvor Danmark og Sverige er smallest, ligger Nordeuropas fineste renæssanceslot: Kronborg. Kronborg er både kendt fra den populære julekalender ”Jul på Kronborg”, men i særdeleshed som Hamlets og Shakespeares slot, hvilket har gjort det verdenskendt og udnævnt til UNESCO verdensarv. Hver sommer i august kan du opleve Shakespeare Festival med Hamlet forestillinger på slottet, og i juni, juli og august bliver Shakespeares drama gjort levende med Hamlet live. Derudover kan du hilse på Holger Danske dybt under slottet i de skumle og dunkle kasematter. Det smukke slot er i sandhed et besøg hver for børn og voksne i alle aldre.

Ny og gammel teknik samlet ét og samme sted
En anden feriefavorit er Danmarks Tekniske Museum, som i sandhed er et eldorado for børn såvel som voksne. På DTM lærer du alt om bemærkelsesværdige tekniske opfindelser og menneskene bag, og du kan ikke undgå at blive bare en lille smule begejstret for teknik og naturvidenskab – hvis du ikke allerede var det i forvejen. DTM lægger op til, at du bruger alle dine sanser i mødet med gammel og ny teknik, og du bliver inviteret på en spændende rejse gennem tid, hvor der både bliver bygget bro mellem Danmarks teknologihistorie og dig, samtidigt med at du får et lille glimt ind i, hvad fremtiden byder på rent teknologisk.

Et shopping-mekka for børn og voksne
Er du i stedet på udkig efter en kombination af shopping og aktiviteter, kan du aflægge Helsingør Bycenter et visit. Det fine shoppingcenter rummer et godt udvalg af butikker, du kan slentre rundt i, mens børnene bliver underholdt af spændende aktiviteter i centret. I løbet af sommeren er der en hajudstilling, hvor både børn og voksne kan tage et dyk ned i hajernes forunderlige verden. Hvis børnene tør, kan du ovenikøbet tage et billede med sig selv inde i et hajhoved. Derudover har Helsingør Bycenter også sammensat en feriebillet, som giver adgang til sjove, spændende og lækre gaver. Børnene får både mulighed for at hente små gaver og snacks i udvalgte butikker, men den giver faktisk også fri adgang til Øresundsakvariet. Læs mere på Helsingorbycenter.dk.


Mest læste