Molslinjen til BT: Vi er maks presset
Arkivfoto

10. JUL 2019 • 20:49 • AF TOMMY KAAS

Molslinjen til BT: Vi er maks presset

Utilfredsheden med Molslinjens sommertrafik til og fra Bornholm har i dag nået landspressen og dagbladet BT. Avisen er blandt andet dykket ned i debatsiderne i Bornholms Tidende og har fundet ud af, at ord som kaos, elendig service og arrogant monopol bliver hæftet på Bornholms nye rederi.

Og kommunikationschef Jesper Maack erkender da også over for BT, at der er problemer.

– Vi sejler rigtig meget til tiden, det kan man læse af vores månedlige rapporter. Men vi er et nyt selskab på Bornholm, og vi er lige nu på vej ind i vores første højsæson, hvor vi har 30 procent flere passagerer end de andre måneder på året. Det betyder, at vores organisation lige nu et presset maksimalt, siger han til avisen.

De mange forsinkelser, som især i sidste uge gav anledning til panderynker på Bornholm, skal der rettes op på, mener man nu hos Molslinjen.

– Vi skal blive skarpere til at få om bord og fra bord på færgen, når vi ligger i havn. Her har vi 40 minutter. Og her er der plads til forbedring, siger Jesper Maack til BT.

Molslinjen har de seneste par dage sejlet stort set planmæssigt.

SENESTE NYHEDER

21. SEP 2019 • 06:38
E-sporten holder åbent hus
20. SEP 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER
'Det har været et løft'
20. SEP 2019 • 18:46
Gåsegang på valsemøllen
20. SEP 2019 • 18:40SPORT
Claus Steinlein forlader bestyrelse
20. SEP 2019 • 18:16 FOR ABONNENTER
Det kan være slut med aftenhygge i Kulturhuset
20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER
Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2019 • 08:54
Hærværk på biler

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog