Slankekur skal forvandle Cort til bjergrytter
Foto: Kasper Rasmussen

5. JUL 2019 • 10:16SPORT • AF RITZAU

Slankekur skal forvandle Cort til bjergrytter

Det er en af de mest bjergrige udgaver af Tour de France i nyere tid, der bliver skudt i gang lørdag eftermiddag, og for rytterne gælder det om at smide alle overflødige gram inden mødet med de stejle skråninger.

Det gælder også for danske Magnus Cort, der bliver en af Jakob Fuglsangs hjælpere, og han er fast besluttet på, at han også skal gøre gavn, når det går opad.

Derfor har den i forvejen trimmede rytter i de seneste måneder været på slankekur. Og han har erfaret, at det er svært at tabe sig, når fedtdepoterne stort set er tomme.

– Jeg har tabt mig lidt efter forårsklassikerne, men ikke så meget, som jeg gerne ville. Jeg håber, at jeg kan smide to kilo mere. Jeg har ikke prøvet at tabe mig så meget før. Det kan være, at jeg ikke går hårdt nok til den, siger Magnus Cort, der kommer ind til Touren med en kampvægt, der er et kilo lavere end sidste år.

Som type har Cort altid været en mand til de flade terræner, hvor han er kendt som en dygtig afslutter.

Den slags kræver kraft og muskelstyrke, men målet om at blive bedre op ad bakke kommer til at koste lidt af den velkendte acceleration og fart i opløbene.

Til gengæld fejrede viste han klare fremskridt i bjergene i Critérium du Dauphiné i juni, hvor han blev nummer to i bjergkonkurrencen.

– Jeg har primært ændret kosten, og så er jeg stoppet med at dyrke styrketræning, som jeg ellers har brugt i mange år hele året rundt. Det betyder nok, at jeg har tabt lidt i spurterne.

– Men både holdledelsen og jeg selv ville gerne prøve det. Jeg tror og håber, at jeg vil kunne være med længere i bjergene, end jeg har kunnet før, siger Magnus Cort.

Den nu 26-årige bornholmer vandt sidste år 15. etape af Tour de France. Dermed blev han den første danske etapevinder i ni år.

15. SEP 2019 • 13:17 FOR ABONNENTER

Der gik Knold og Tot i den for Freddy

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

Mest læste

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm