Bryghuset investerer millioner i dåsekolonne
Pressefoto

27. JUN 2019 • 08:16 • AF HENRIK NIELSEN

Bryghuset investerer millioner i dåsekolonne

En investering på seks millioner kroner har sikret Svaneke Bryghus en såkaldt dåsekolonne, og det giver nye markedsmuligheder i et hårdt presset ølmarked.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Svaneke Bryghus er et af de første mindre, uafhængige craft-bryggerier med egen dåsekolonne og vil i fremtiden både tappe på flaske og dåse. Bryggeriet har netop lanceret fire nye dåseøl, som allerede at finde i dagligvarebutikkerne på Bornholm samt i Bornholmerbutikken i Torvehallerne i København.

– Dåsekolonnen er en vigtig del i den grønne omstilling, da carbon footprintet for dåser er markant lavere end for engangsflasker og stort set på niveau med genpåfyldelige returflasker, forklarer direktør Steen Jespersen hos Svaneke Bryghus i pressemeddelelsen.

Carbon footprint er en betegnelse for mængden af udledt CO2.


17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

Mest læste