Morten Riis vil reservere mere tid til politik
Arkivfoto: Berit Hvassum

26. JUN 2019 • 11:12 • AF MIE MØLBAK

Morten Riis vil reservere mere tid til politik

Bornholms kommende viceborgmester, Morten Riis, glæder sig til snart at tiltræde sin nye post i kommunalbestyrelsen.

– Det giver mig nogle muligheder for at bruge mere tid på politik. Det er vi selvfølgelig meget interesseret i at reservere mere tid til – både for mit eget personlige vedkommende, men også fra partiets side. Det synes jeg er vigtigt, siger enhedslistepolitikeren.

Den 42-årige tømrer fra Gudhjem ser ikke nødvendigvis posten som en mulighed for at få mere indflydelse.

– Der ligger ikke som sådan en opgaveportefølje i selve viceborgmesterposten – bortset fra et sæde i kommunekontaktrådet og måske nogle ceremonielle ting. Så det er mere en praktisk foranstaltning på den måde, at hvis borgmesteren får forfald til kommunalbestyrelsesmødet eller andet, så er jeg den, der går ind og afløser. Det er en praktisk foranstaltning i måske lige så høj grad, som det er en politisk opgave, og det er en tilkendegivelse af, hvem der kunne gå ind og erstatte borgmesteren, siger Morten Riis.

Morten Riis vil som viceborgmester især fokusere på samarbejdet mellem konstitueringspartierne.

– Vi har jo allerede et tæt samarbejde, og det er jo det, der er udgangspunktet for vores opgave i kommunalbestyrelsen. Jeg vil samarbejde og forbedre det samarbejde, vi har i vores flertal. Og så er det jo klart, at jeg jo også har et tæt forhold til borgmesteren. Det er det her jo også et klart udtryk for, siger Morten Riis.

Den nye viceborgmester tiltræder posten 1. august.

SENESTE NYHEDER

17. JUL 2019 • 17:20
Nexøs byfest får dansetelt
17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER
Aldrig har der været så mange turister
17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER
Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne
17. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere
16. JUL 2019 • 19:43 FOR ABONNENTER

Musikfestival fik kølig start

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt