Sprogskolen bliver hos Campus Bornholm

25. JUN 2019 • 15:17 • AF REDAKTIONEN

Sprogskolen bliver hos Campus Bornholm

Campus Bornholm trak sig sejrrigt ud af udbuddet om danskundervisning til udlændinge og kan fortsætte med sit sprogcenter.

Centrets 15 medarbejdere har været varslet fyret, fordi det ikke var sikkert, om Campus Bornholm kunne fastholde sit tilbud på grund af reglen om licitation, men i konkurrence med to andre bydere har Campus Bornholm formået at vinde med det mest økonomisk fordelagtige tilbud.

Det fortæller Campus Bornholms direktør Inge Prip til Bornholms Tidende. Hun har tirsdag eftermiddag fået beskeden fra Bornholms Regionskommune.

– Jeg er rigtig glad. Vi har gentænkt vores tilbud, og det har skabt et stort engagement på sprogcentret, siger Inge Prip.

Der kommer nu en 10 dages standstill-periode, hvor de andre bydere kan komme med indsigelser.

Derefter skal Campus Bornholm i gang med at se på den samlede opgave med den fremtidige danskundervisning af udlændinge, og først herefter kan Inge Prip fortælle, om alle de 15 medarbejdere, der er blevet varslet afskediget, kan beholde deres job.

17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste