26-årig tiltalt for at voldtage og forsøge at dræbe kvinde

26. JUN 2019 • 05:55 • AF MIE MØLBAK

26-årig tiltalt for at voldtage og forsøge at dræbe kvinde

En kvinde fra Rønne blev angiveligt udsat for voldtægt og drabsforsøg en nat i marts, hvor hun åbnede sin dør på klem, da det bankede på.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen mod en 26-årig mand fra Rønne, der skal for retten torsdag.

Ifølge anklageskriftet bankede den 26-årige på kvindens havedør 30. marts mellem klokken 04.30 og 5.00. Da hun åbnede døren på klem, skubbede han døren ind og tiltvang sig dermed adgang til lejligheden.

Den 26-årige overfaldt angiveligt kvinden ved at presse hende ned i en sofa, hvor han forsøgte at voldtage hende. Ifølge anklageskriftet slog han hende flere gange i hovedet, sagde han var forelsket i hende og truede med at slå hende ihjel.

Det lykkedes dog i første omgang kvinden at vriste sig fri med slag og spark og løbe ud af lejligheden.

Ifølge anklageskriftet væltede den 26-årige hende herefter omkuld, slog hende flere gange i hovedet og truede hende igen på livet. Han tog fat om hendes hals og voldtog hende. Hun var angiveligt i livsfare under overfaldet, hvor halsgrebet forhindrede hende i at trække vejret, og hun fik punktformede blødninger bag ørerne, og på begge øjenlåg.

Det er uvist, hvordan den 26-årige forholder sig til tiltalen om blandt andet voldtægt under særligt skærpende omstændigheder og forsøg på manddrab.

Retten på Bornholm har afsat to retsdage til sagen, der starter torsdag klokken 9.00.

SENESTE NYHEDER

17. JUL 2019 • 17:20
Nexøs byfest får dansetelt
17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER
Aldrig har der været så mange turister
17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER
Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne
17. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere
16. JUL 2019 • 19:43 FOR ABONNENTER

Musikfestival fik kølig start

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt