Find de bedste medarbejdere med disse gode råd

SPONSERET AF AZETS.DK

Find de bedste medarbejdere med disse gode råd

En undersøgelse har vist, at mere end 800.000 danske arbejdstagere skifter job hvert år. Dette giver dig en perfekt mulighed for at snuppe de bedste medarbejdere tilgængelige, som kan hjælpe din virksomhed med at vækste til nye højder – du skal bare tilbyde de rette rammer for at tiltrække dem. Der er flere faktorer, som du bør tænke på, i jagten på de bedste medarbejdere, og her bliver de væsentligste nævnt.

Selve rekrutteringsprocessen
Rekrutteringsprocessen i sig selv er super vigtig. For at finde de rette medarbejdere til din arbejdsplads, skal du også bruge det rette medie til at finde dem. Hvis du selv vælger at stå for rekrutteringsprocessen, bør du overveje hvilket medie du kommunikerer på. Er det eksempelvis en praktikant med en universitetsuddannelse du er ude efter, så kan du på de fleste universiteter få lov at hænge plakater op – gør gerne dette mod slutningen af et semester. Er det ufaglært arbejde, er det også muligt at bruge lokale Facebook-grupper. Det er også muligt at få professionel hjælp til rekruttering, hvilket gør det væsentligt nemmere for jer som virksomhed at tiltrække de rigtige ansatte. En eventuel fejlrekruttering kan hurtigt blive dyr, og i mange tilfælde er det en god investering at få hjælp af et professionelt rekrutteringsfirma.

Søg efter diversitet
Vi mennesker har en generel tendens til at vælge medarbejdere, som ligner os selv. Og det er også fint i et personligt perspektiv, men det er et problem i forbindelse med rekruttering. Hvis man bare ansætter mere og mere af det samme, får man ikke ansat netop den medarbejder, som får virksomheden til at vækste. McKinsey & Company lavede i 2018 en undersøgelse, som viste, at virksomheder som havde en høj grad af diversitet i forhold til etnicitet, klarede sig 35% bedre økonomisk, end deres konkurrenter. Diversiteten i din virksomhed forbedrer altså din konkurrenceevne. Derudover er det også personligt brugbart for dine medarbejdere (og dig selv) at have diversitet i virksomheden, da man på den måde får udvidet din horisont, og får lært om andre kulturer. Dette er også en stor hjælp, hvis du en dag skal udvide dine markeder (hvis du ikke allerede har gjort det).

Overrask ansøgeren ved jobsamtalen
At overraske ansøgeren kan gøres ved pludseligt at stille et regnestykke, som får ansøgeren ud af sin komfortzone, og viser ansøgerens reaktionsmønster. Du bør ikke tænke på om facit er rigtigt, men hvordan personen bearbejder spørgsmålet, og hvordan de griber situationen an. Du får altså både set hvordan ansøgeren håndterer situationen, men også hvordan de kommunikerer, hvordan de tænker, og hvor omstillingsparate de er overfor nye opgaver. En anden ting du kan gøre, er at få ansøgeren til at forklare noget som personen interesserer sig for – dette kan fortælle intervieweren noget om personens formuleringsevner, som er særdeles vigtig i forbindelse med salg og samarbejde med andre.


18. AUG 2019 • 17:16 FOR ABONNENTER

Bornholmsk rejsesjak bygger luksusvillaer i Nordsjælland

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen