Hundeparken i Rø får festlig indvielse
Hundene er i centrum, når Rø Borgerforening på lørdag indvier byens nye park – Hundeparken. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

21. JUN 2019 • 07:06 • AF NIELS EBDRUP

Hundeparken i Rø får festlig indvielse

Nu sker det - den nye hundepark i Rø skal indvies. På lørdag eftermiddag 22. juni er der derfor masser af liv på pladsen omkring Rø Medborgerhus.

Rø Borgerforening, der er drivkraften bag byens nye park, inviterer alle til en eftermiddag med sang og masser af hundesjov – blandt andet hotdogs fra Svanekeslagterens pølsevogn.

Den røde snor til hundeparken bliver klippet klokken 13.00.

– En gruppe entusiastiske hundetrænere fra Dansk Kennel Klub – blandt andet også lokale fra Rø Sogn – vil vise os, hvad man kan træne sin hund til. Og det er dem, der på særlig vis hjælpe os med at klippe den røde snor, fortæller formand for Rø Borgerforening, Herdis Terkelsen, hemmelighedsfuldt.

Hundeparken er klar og parat til festlighederne.

– Vi har benyttet anledningen til at nette lidt på området. Vi har fået slået græs og andet på den angivelige gravhøj, hvor flagstangen står, så vi kan hejse flaget i forhåbentlig strålende sol, fortæller Herdis Terkelsen.

Vi må håbe, at det bliver godt vejr, fordi der er planlagt en hel del.

– Henning Larsen fra Rø kommer og synger nogle af Henning og Ann Cathrins bornholmske viser. Lene Friis fra Rigtighundemad, en af vores nye bornholmere, vil fortælle, hvordan vi holder vores hunde sunde ved at fodre dem med det, de er skabt til, nemlig råt kød, fortæller Herdis Terkelsen.

Desuden vil der være loppemarked med ting til hunde, og bolde, fodboldmål og gynger til de legesyge. Selvfølgelig er der også kaffe og godbidder.

19. OKT 2019 • 08:01 FOR ABONNENTER

'Det er sejt at hjælpe andre'

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet