600 musikanter til festival
Privatfoto

21. JUN 2019 • 05:58 • AF MADS WESTERMANN

600 musikanter til festival

Korpsfestival Bornholm er en af mest kendte festivaler for skolemusikkorps i Europa.

I år deltager over 600 musikanter fra både Norge og Danmark i festivalen, der varer fra lørdag til torsdag.

Festivalen begynder i Brændesgaardshaven på lørdag, hvor er march og koncert på plænen.

Søndag, marcherer korpsene i spidsen for fakkeltogene til sankthans i Hasle, Sandvig, Tejn, Gudhjem, Svaneke, Nexø, Snogebæk og Aakirkeby.

Den 24. og 27. juni er der arrangeret Stjernemarch i Gudhjem, som slutter på havnen, og omeftermiddagen giver de forskellige musikkorps koncerter på Hammershus.

Derudover kan man den 25. juni opleve korpsene marchere og give små koncerter omkring Torvet i Svaneke og om eftermiddagen vil der være koncerter i Brændesgaardshaven.

I Norge, hvor en stor del af de deltagende musikkorps kommer fra, er det stadig er en tradition, at hver skole eller by har sit eget musikkorps, og nogle af korpsene kommer langvejs fra. Eksempelvis rejser et af de deltagende korps længere indenfor selve Norges grænser end rejsen fra Oslo til Bornholm.

For deltagerne rummer Bornholm den ideelle kombination af musik, koncerter og naturligvis ferie, og rigtig mange korps har gæstet festivalen flere gange, og gennem årene har over 400 korps og mere end 18.500 musikanter deltaget i Korpsfestival Bornholm.

Mest læste