Millionoverskud i ferievirksomhed
Rasmus og Jacob Lund. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

20. JUN 2019 • 11:45 • AF HENRIK NIELSEN

Millionoverskud i ferievirksomhed

Ferievirksomheden Familie Ferie Bornholm ApS fik i 2018 et overskud på 9,9 millioner kroner.

Resultatet er noget mindre end i 2017, hvor overskuddet var på 14,8 millioner kroner, men ledelsen i selskabet er alligevel tilfredse med årets resultat.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Familie Ferie Bornholm ejes af brødrene Jacob og Rasmus Lund, som peger på tre årsager til det lavere resultat.

– Vi har investeret massivt i renoveringen af hotellerne Griffen Spa Hotel og Fredensborg Badehotel, og det betyder relativt store regnskabsmæssige afskrivningsomkostninger, siger Jacob Lund i pressemeddelelsen.

Selskabet har udover købesummen investeret næsten 60 millioner kroner i renoveringen af hotellerne.

– Dermed er det en af de største private erhvervsinvesteringer på Bornholm i mange år, fortæller Rasmus Lund.

Hotel Green Solution House købte hotellerne i 2019, med Familie Ferie Bornholm fortsætter som markedsføringspartner og salgsagent for hotellerne.

Den anden grund til det lavere årsresultat er ifølge brødrene Lund en stor investering i markedsføring.

– 2018 blev også et investeringsår på det markedsføringsmæssige område. Vi investerede således over 4,6 millioner kroner i markedsføringen af Bornholm. Dermed er vi den ferieaktør, som investerer absolut mest i markedsføringen af Bornholm, siger Jacob Lund.

Selskabet har fortsat det høje markedsføringstryk i 2019, og det har givet effekt.

– Vores markedsføring skaber selvfølgelig flere overnatninger til de mange feriesteder, som vi administrerer, men det giver også afkast til Bornholm generelt. Gæsterne på vores feriesteder lægger således mange penge i såvel restauranter, butikker som dagligvarehandlen på Bornholm, forklarer Jacob Lund.

Endelig var 2018 præget af kraftige fald på de finansielle markeder, herunder aktiemarkederne, men grundet en fornuftig placering i markederne, fik Familie Ferie Bornholm på trods af modvinden overskud på sine finansielle poster, om end på et noget lavere niveau end i 2017, fortæller Rasmus Lund.

Ifølge de to brødre tegner sæson 2019 til at blive en god sæson, og de har derfor en forventning om, at resultatet for 2019 bliver lidt højere end i 2018, fremgår det af pressemeddelelsen.

SENESTE NYHEDER

22. JUL 2019 • 11:01 FOR ABONNENTER
Han havde et brændende ønske om at hjælpe
22. JUL 2019 • 06:22 FOR ABONNENTER
Rønne Bears står bag fodboldlejr på amerikansk

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JUL 2019 • 11:00
Preben Kruse Rasmussen er død
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik
21. JUL 2019 • 10:40 FOR ABONNENTER

Udstilling på hospitalet: Kunstner frygter vrede opkald

21. JUL 2019 • 09:00 FOR ABONNENTER

Nu løber hun maraton nummer 200

21. JUL 2019 • 07:40 FOR ABONNENTER

Forening hjælper og neutraliserer vildkatte: Indsatsen virker

Mest læste