Offshore Race Week Bornholm 2019: Stor sejlerweekend
Privat foto

19. JUN 2019 • 21:03 • AF ELISABETH KROGH

Offshore Race Week Bornholm 2019: Stor sejlerweekend

Der bliver masser af liv på havnen i Nexø, når den tredje udgave af kapsejladsen Offshore Race Week Bornholm finder sted i den kommende weekend fra 20. til 23. juni.

Det sker med to kapsejladser: Bornholm Challenge og Christiansø Challenge.

I kapsejladsen deltager 100 sejlere fra 22 lystbåde fra Danmark, Polen, Holland, Belgien og Storbritannien.

Regattaen organiseres af Nexø Sejlklub i tæt samarbejde med turistfirmaet BORNPOL, Nexø Havn, kulturforeningen SILO2 og Erhvervsgruppe Øst.

Kapsejladsen er arrangeret for danske sejlere og sejlere fra andre baltiske lande for at skabe et sammenhold mellem de danske og de internationale sejlere.

Arrangementet er målrettet ikke kun sejlere, men også for alle, som vil opleve den maritime stemning i Nexø Havn, fortæller Hanna Piorska fra Bornpol.

Torsdag er sejlskibene åbne for publikum fra 16.00 til 19.30 og klokken 20.00 torsdag er der velkomstreception for deltagerne.

Åbne sejlskibe

Fredag er der skippermøde allerede klokken 5.30, og 6.30 går starten på Bornholm Challenge kapsejladsen. Fredag er det igen muligt at se sejlskibene fra 18.00 til 20.00.

Lørdag foregår Christiansø Challenge kapsejladsen, og når skibene igen er i havn, er sejlskibene igen lørdag fra 17.00 – 19.00 åbne for interesserede.

Lørdag 19.30 foregår den officielle afslutning af ORW BORNHOLM 2019 med præmieoverrækkelse, inden deltagerskibene søndag sejler tilbage til deres hjemhavne.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Det er jo dig fra 'Landmand søger kærlighed'
20. JUL 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Nyt populært koncept: Turister overnatter i baghaverne
20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER
Farverigt galleri er åbnet i Rønne
20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Feltpræst siger farvel til Afghanistan
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. JUL 2019 • 06:39
Lejr sikrer sig mod terror
19. JUL 2019 • 09:42
Badning frarådes ved Tejn Lagune
19. JUL 2019 • 08:05
Cort tager fridag i touren

Mest læste