17 nye bornholmere siden marts
Arkivfoto: Berit Hvassum

19. JUN 2019 • 15:07 • AF JAKOB MARSCHNER

17 nye bornholmere siden marts

For nylig har både Erik Mohr og Henrik Søby, formændene for by- og borgerforeningerne i henholdsvis Aarsdale og Svaneke, offentligt konstateret, at kommunen for tiden ikke gør noget for at håndhæve bopælspligten i de otte byer, der har bopælspligt. Det er imidlertid ikke helt rigtigt.

Regionskommunens tempo med at arbejde sig gennem puklen på (i marts) 120 sager om bopælspligt er ganske vist gået ned, fordi kommunens aktuelle ansættelsesstop i foråret betød, at to ellers opslåede stillinger til formålet alligevel ikke blev besat. Men arbejdet er stadig i gang.

Siden marts er yderligere 15 nye sager stødt til. Blandt de i alt 135 aktuelle bopælspligtsager fra foråret er de 46 nu blevet afgjort. 17 sager endte med, at ejeren eller lejeren af et hus med bopælspligt meldte sig til folkeregisteret på adressen og dermed nu betaler skat på Bornholm.

Fem andre sager er endt med, at boligen er blevet sat til salg eller solgt. 24 sager har fundet andre afgørelser, heriblandt 11, hvor kommunen i første omgang har afslået at give dispensation fra bopælspligten.

SENESTE NYHEDER

20. JUL 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER
Det er jo dig fra 'Landmand søger kærlighed'
20. JUL 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER
Nyt populært koncept: Turister overnatter i baghaverne
20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER
Farverigt galleri er åbnet i Rønne
20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Feltpræst siger farvel til Afghanistan
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. JUL 2019 • 05:47
Bia-Lid bliver privatbolig
20. JUL 2019 • 06:39
Lejr sikrer sig mod terror
19. JUL 2019 • 09:42
Badning frarådes ved Tejn Lagune

Mest læste