Fantastisk eksponering: TV2 viser Sol over Gudhjem
Arkivfoto: Torben Ager

17. JUN 2019 • 09:52 • AF HENRIK NIELSEN

Fantastisk eksponering: TV2 viser Sol over Gudhjem

Når kokkedysten Sol over Gudhjem bliver afgjort på lørdag, kan hele Danmark følge med. Konkurrencen bliver vist direkte på TV2, og det har både stor værdi for arrangørerne, sponsorerne og for Bornholm.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Bag Sol over Gudhjem står brødrene Mikkel og Mads Marschall fra Melsted.

De er stolte af, at hele Danmark kan følge arrangementet, der foregår på Gudhjem Havn.

– Og det betyder også meget for særligt de mange lokale bornholmske sponsorer, som støtter Sol over Gudhjem, siger han i pressemeddelelsen om tv-transmissionen, som TV2/Bornholm står for.

Helt ideelt

Der er mange forskellige organisationer og virksomheder på øen, som bakker op om Sol over Gudhjem. En af dem er Arbejdernes Landsbank i Rønne.

– Arbejdernes Landsbank støtter med stor fornøjelse Sol over Gudhjem. Det er en unik event, nærmest et minifolkemøde med mad, gastronomi og lokale produkter i fokus med mange besøgende, både fra Bornholm og fra resten af Danmark.

– Sol over Gudhjem fastholder den store interesse for Bornholm, vi ser i disse år, og vi ser samarbejdet som helt ideelt i den sammenhæng, både for sol over Gudhjem og for Arbejdernes Landsbank, siger filialdirektør Jan Hammer Fussing i pressemeddelelsen.

Godt for alle

Hos Destination Bornholm kan direktør Pernille Kofod Lydolph sagtens se værdien af en tv-transmission til hele Danmark.

– Øen nyder godt af et væld af unikke events og arrangementer, der tiltrækker turister, det er Sol over Gudhjem et godt eksempel på. Og med en transmission af eventen live på TV2 Danmark får ikke bare Sol over Gudhjem, men hele øen en fantastisk eksponering og branding. Det er godt for os alle, siger hun i pressemeddelelsen

Det er fjerde gang, at TV 2/Bornholm producerer Sol over Gudhjem til direkte live tv på TV 2 Danmark.

Sol over Gudhjem kan ses fra klokken 13.30 på TV2.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER
15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold
17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER
Butikken fortsætter længere oppe ad vejen
17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2019 • 16:54
Gave til Aarsdale

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet