Anne Thomas' afløser er fundet

14. JUN 2019 • 07:24 • AF TOMMY KAAS

Anne Thomas' afløser er fundet

Lars Randorff Nørgaard bliver Alternativets nye kommunalbestyrelsesmedlem, efter at viceborgmester Anne Thomas forlader politik.

Han kommer til at køre parløb med Maria Hach i den kommende periode, og Alternativet vil på den måde gøre Maria Hach, der stillede op til folketingsvalget, klar til en plads i kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Lars Randorff Nørgaard, der er lærer på Svaneke Friskole, var første suppleant for partiet og har givet sig tid til at overveje situationen, efter at Anne Thomas i slutningen af maj meldte ud, at hun forlader kommunalbestyrelsen og viceborgmesterposten for at blive direktør for CRT i Nexø.

Bestyrelsen for Alternativet har i perioden arbejdet med, hvordan Anne Thomas' mange poster kan fordeles, da alle ikke nødvendigvis skal overtages af den person der sidder i kommunalbestyrelsen.

– Det har også bidraget til at Lars har kunnet se sig selv i opgaven. Alternativets bestyrelse har sendt et oplæg til borgmesteren med forslag til fordeling af posterne. Når konstitueringsgruppen har drøfte det, vil der komme ud hvordan de samlede poster fordeles, lyder det i en pressemeddelelse.

– Vi ser frem til en løsning som vi er meget positive omkring. Maria Hach, som stillede op til Folketingsvalget og fik et flot valg, vil følge Lars’ arbejde tæt. Det bliver en måde for Maria at forberede sig på en forhåbentligt kommende kommunalbestyrelsespost. Desuden forventer vi en løsning hvor flere fra Alternativet kan være med til at løfte opgaverne, og det kan gå hen og blive rigtig godt, forklarer formand Caroline White.

Det bliver nu op til kommunalbestyrelsen at finde en ny viceborgmester.


Lars Randorff Nørgaard. Arkivfoto


17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste