Østergaard på Folkemødet: Vi endte i et gigantisk værdiskred
Foto: Berit Hvassum

13. JUN 2019 • 14:09 • AF RITZAU

Østergaard på Folkemødet: Vi endte i et gigantisk værdiskred

I sin partiledertale på Folkemødet i Allinge tordner Morten Østergaard (R) mod det tidligere blå styre, som endte i "symbolpolitisk kviksand".

Det siger han torsdag eftermiddag fra hovedscenen i Allinge.

- Den 5. juni 2019 blev befrielsen fra en værdikamp, der slog fejl, et ekspertopgør, som gik skævt, og en opstramning af udlændingepolitikken, som løb fuldstændig løbsk, siger han.

Han mener, valget blev en befrielse "fra værdier i frit fald og politikere, der er klar til at gøre, sige og mene hvad som helst for at få magt."

Han peger på det begreb, der i dansk politik benævnes som "systemskiftet" i 2001, der indledte et tiår med borgerligt styre under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og daværende formand Pia Kjærsgaard (DF) samt en ny retning i udlændingepolitikken.

- Fogh og Kjærsgaard startede en værdikamp. Men vi endte i et gigantisk værdiskred. Væk fra de værdier vores samfund er bygget på; lighed for loven, plads til forskellighed, solidaritet med vores svageste. Gradvist endte vi som et land, der fejrer andre menneskers ulykke med kage.

- Fogh og Kjærsgaard startede et opgør med eksperttyranni. Men vi endte med massiv fakta-fornægtelse og magtfuldkommenhed. Politik blev trumfet igennem mod bedre vidende. På bekostning af kommende generationers muligheder. Og det blev konsekvensløst at tale usandt, siger han.

Derfor vil han have et nyt systemskifte, "som erkender, at den forandring, Danmark har brug for, er gennemgribende."

Han henviser til de igangværende forhandlinger om at danne en regering efter valget, hvor rød blok fik 91 mandater uden Alternativet og dermed et flertal.

Han kommer selv ind på, at rød blok vandt regeringsmagten i 2011, men ikke formåede at genvinde den i 2015.

- Lad mig være ærlig og sige, at vi radikale har lært af det, siger Morten Østergaard, hvis parti fik et godt valg og blev fordoblet til 16 mandater.

Lørdag og søndag fortsætter forhandlingerne om at danne en ny regering, hvor Morten Østergaard skal forsøge at få mest muligt ud af sine mandater og sin position som kongemager i dansk politik.

SENESTE NYHEDER

17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'
17. SEP 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER
Sæt dine ting i stand og brug dem igen
17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Kommentar: Københavneri – og dog
17. SEP 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen
16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER

Cirkus til fordel for soldaterfamilier

16. SEP 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER

Åbningstalen: En hyldest til de kulturfrivillige

16. SEP 2019 • 16:10

Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager