Fire gange så mange feriehusgæster under Folkemødet
Arkivfoto: Allan Rieck

13. JUN 2019 • 08:08 • AF HENRIK NIELSEN

Fire gange så mange feriehusgæster under Folkemødet

Sidste år steg antallet af danske feriehusgæster fra omkring 1.000 i ugen op til Folkemødet til over 4.000 natten mellem fredag og lørdag i folkemødeweekenden.

Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, fremgår det af en pressemeddelelse.

– Folkemødeeffekten kan i den grad ses i vores tal for feriehusudlejninger, siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen i Danmarks Statistik i pressemeddelelsen.

Folkemødet lå i 2018 fra torsdag den 14. juni til søndag den 17. juni. Antallet af danske feriehusgæster steg fra 999 den 8. juni, over godt 3.000 overnattende gæster i begyndelsen af ugen med folkemøde til 4.043 gæster natten til lørdag på Folkemødet.

En del gæster tager tidligt hjem

Folkemødet varede i 2018 til og med søndag d. 17. juni, men allerede natten til søndag var antallet af sommerhusgæster begyndt at falde.

Således var der 2.929 gæster i sommerhusene den 16. juni og blot 1.398 den 17. juni, hvor Folkemødet sluttede. Den typiske udlejningsperiode for et feriehus er lørdag til lørdag, hvilket også kan være tilfældet her.

– Gæsterne til Folkemødet bor ikke kun i feriehuse, men tallet er alligevel bemærkelsesværdigt, siger Else-Marie Rasmussen i pressemeddelelsen.

Efter Folkemødet faldt antallet af gæster i sommerhusene til niveauet fra før Folkemødet på omkring 1.000 gæster pr. dag.

Flypassagerer topper torsdag og søndag

Også antallet af flypassagerer til og fra Bornholm steg markant i dagene omkring Folkemødet i 2018.

På en ”almindelig” juni-dag fløj 500-1.000 passagerer til og fra Bornholm sidste år. Men i alle Folkemødets fire dage fløj mindst 2.000 passagerer til eller fra øen. Antallet var størst den 14. juni – på Folkemødets første dag – hvor 3.625 passagerer lettede fra eller landede i Bornholms Lufthavn.

Den 14. juni var langt de flest passagerer rejsende til Bornholm, mens de den 17. juni altovervejende forlod øen.

– Mens gæsterne i feriehuse ser ud til at komme i dagene før Folkemødet og tage hjem, inden folkemødet er forbi, ser det ud til, at flypassagerene kommer på den dag, Folkemødet begynder, og forlader Bornholm på den sidste dag for Folkemødet, siger Else-Marie Rasmussen.

SENESTE NYHEDER

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER
Ombygning til madskole er nu i gang
25. JUN 2019 • 19:42 FOR ABONNENTER
Uden Aarsballe var Chris aldrig blevet den største
25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER
Selvtilliden har fået et kæmpeboost
25. JUN 2019 • 17:27
100.000 kr. cyklet ind
25. JUN 2019 • 16:52
Tøjslange på 286 meter
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Stagerne passede ikke længere ind

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af

Mest læste