Udsigt til dårligt vejr giver panderynker i Allinge
Foto: Berit Hvassum

11. JUN 2019 • 13:38 • AF TOMMY KAAS

Udsigt til dårligt vejr giver panderynker i Allinge

Skybrudsvarsel og udsigt til blæsevejr giver lige nu panderynker i Allinge, hvor et hav af frivillige og folkene bag Folkemødet er i slutspurten frem mod den politiske festival, der starter torsdag.

Den største ubekendte faktor lige nu er nemlig vejret, fortæller Pelle Nybirk, kommunikationsansvarlig hos Folkemødet.

– Det holder vi et skarpt øje med, og vejrudsigterne svinger rigtig meget, siger han.

– Hvis det for eksempel bliver meget blæsevejr, skal vi spænde vores ting ekstra fast, og skibene skal måske i havn lidt tidligere end ellers. Og hvis der er udsigt til meget regnvejr, skal vi have kørt ekstra regnslag ud og blive klar til at køre mere flis på parkeringspladserne. Det er sådan noget, vi kigger på, siger Pelle Nybirk.

Ifølge DMI er det især tirsdag og onsdag, der kan blive hårde ved Allinge og folkeforberedelserne. Torsdag, fredag og lørdag ser indtil videre vejrmæssigt fine ud.

SENESTE NYHEDER

26. JUN 2019 • 07:06SPORT
Sikker vinder i montémesterskabet
25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af
25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud

Mest læste