Plastik-bevægelse: Vi vil have mange flere med
Foto: Allan Rieck

10. JUN 2019 • 20:41 • AF HELENE HØM

Plastik-bevægelse: Vi vil have mange flere med

Claus Broe fra lædervarebutikken Broe & Co. i Pedersker fik i sidste uge den 21. smiley af bevægelsen Bye Bye Plastik.

Og Steffi Schroeter og Mette Curdt, som står bag initiativet, vil gerne høre fra flere, som vil med i bevægelsen.

– Folk må virkelig gerne tage kontakt til os, hvis de har lyst til at være med i vores projekt, fortæller Steffi Schroeter, der som frivillig føler, at hun ikke når at komme i dialog med alle de bornholmske virksomheder, hun gerne ville.

– Hvis det var op til mig, ville jeg opsøge 100 mere, men det er svært at finde tiden.

– Mange er også lidt bange for at kontakte os, om de nu kan leve op til en masse krav. Men de er ikke forpligtet til noget. For os handler det allermest om, at de sender et signal videre, der fortæller, at man har en bevidsthed om plastikemballage og lever op til vores fem krav.

Smileyen, som nu pryder lædervarebutikken på Trekanten 1, betyder det ikke, at virksomheden er 100 procent plastikfri, men at virksomhedens engangsemballage er plastikfrit.

SENESTE NYHEDER

24. JUN 2019 • 16:27 FOR ABONNENTER
Mange gode fund på genoplivet loppemarked
24. JUN 2019 • 15:24 FOR ABONNENTER
Se billederne: Italiensk trafikkaos på Nørresand
24. JUN 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Mandagens leder: Med verden for fødderne

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. JUN 2019 • 08:21
16-årig åbner ny isbar i Rønne
23. JUN 2019 • 09:07
Ny optiker på vej

Mest læste