Larsen-Jensen: Den tror vi ikke på
Foto: Anette Vestergaard

5. JUN 2019 • 14:11FOLKETINGSVALG 2019 • AF ANETTE VESTERGAARD

Larsen-Jensen: Den tror vi ikke på

Socialdemokraten Claus Larsen-Jensen har taget det stille og roligt på valgdagen. Formiddagen gik med at spise morgenmad hjemme på præstegården sammen med samlever Jannie Kornum – og sammen med Bornholms Tidende, der følger ham på valgdagen – og derefter trillede han ned til Samlingshuset i Pedersker for at stemme.

65-årige Larsen-Jensen er garvet i det politiske liv. Sad i Folketinget fra 1998 til 2005 og igen i 2018 som barselsvikar for Lea Wermelin. Derimellem har han taget en tørn som vikar for Dan Jørgensen i Europa-Parlamentet. Han beskriver valgdagen som “relativt død“.

– Man må jo ikke drive valgkamp på valgdagen, så jeg bruger ventetiden på praktiske opgaver, siger han.

Claus Larsen-Jensen har selvfølgelig fulgt diverse meningsmålinger op til valget og ved at hans parti, Socialdemokratiet, skal have dobbelt så mange stemmer som Venstre for at han kan gøre partiets spidskandidat Lea Wermelin selskab på borgen.

– Ifølge den første meningsmåling fra TV 2 lå vi i maj på 37,9 procent af stemmerne, mens Venstre lå på 19,8 procent. Så der skulle vi kun have øget med 1,8 procent (for at Claus Larsen-Jensen tog det andet mandat, red.). Men ifølge den nyeste meningsmåling ligger Venstre nu på 23 procent, mens vi ligger på 31 procent. Den tror vi ikke på, siger Claus Larsen-Jensen med et skævt grin, og tilføjer:

– Det er ikke nogen nem kamp.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER
15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold
17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER
Butikken fortsætter længere oppe ad vejen
17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet