Hæderstegn til brigadechef – og til folketingsmedlem
Peter Kaas-Claesson. Foto: Beredskabsforbundet, Bornholm

27. MAJ 2019 • 07:11 • AF HENRIK NIELSEN

Hæderstegn til brigadechef – og til folketingsmedlem

Brigadechef Peter Kaas-Claesson fra Beredskabsstyrelsen i Allinge har fået tildelt Beredskabsforbundets hæderstegn. Det skete i forbindelse med forbundets landsrådsmøde i weekenden.

I samme forbindelse fik folketingsmedlem Peter Juel-Jensen også tildelt et hæderstegn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beredskabsforbundet, Bornholm.

Peter Kaas-Claesson har været på flere internationale missioner og er på vej til Georgien. Fra 1988 til 1992 var han sektionsleder ved Bornholmske Civilforsvarskolonne og var der med til at uddanne cirka 50 frivillige kvinder til ambulancetjenesten.

Som chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm har han været med til at styrke de frivillige brandfolk. I dag har han titel af brigadechef og gør et stort arbejde for at fremme samarbejdet mellem kommunen, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet.

Peter Juel-Jensen er forsvarsordfører og sidder desuden i bestyrelsen for Folk og Sikkerhed på Bornholm. Han er også en flittig gæst, når Beredskabsforbundet på Bornholm inviterer til årsmøde.

– De frivillige i forbundet sætter stor pris på, at han som politiker har tid til at lytte og snakke med os, og at han viser interesse for vores arbejde, siger kredsleder Kristine Grønbech Jensen i pressemeddelelsen

Han kunne ikke være til stede på årsmødet, da han var optaget af valgkamp. Om muligt vil han få overrakt hæderstegnet under et arrangement på Folkemødet.

SENESTE NYHEDER

26. JUN 2019 • 19:04
Lea har telefonen tændt
26. JUN 2019 • 18:13
Kirken bliver malet
26. JUN 2019 • 15:45 FOR ABONNENTER
Bornholms Landbrug: Det kan koste dyrt

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af

Mest læste