Ny Rønne-butik vil være mere end en butik
Foto: Berit Hvassum

25. MAJ 2019 • 09:52 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Ny Rønne-butik vil være mere end en butik

Ditte Marie Koudal åbner butikken Klodekær i Lille Madsegade i Rønne. Men butikken skal ikke kun være en butik, fortæller hun til Bornholms Tidende.

– Jeg vil gerne skabe et sted, hvor folk kan mødes. Så om torsdagen vil jeg servere kaffe for folk udendørs, hvor der skal stå nogle havemøbler, og så kan man tage strikketøjet med eller sin nabo eller ven og få sig en snak. Jeg synes, det er hyggeligt med sådan et lokalt sted, hvor man kan snakke med hinanden og dem, der bor lige i nærheden, siger Ditte Marie Koudal.

– Jeg vil også lave en månedlig skraldeindsamlingsdag, og det handler jo også om det der med kloden, som jeg brænder for. Det er vigtigt i forhold til essensen af butikken, at jeg indbyder alle, der har lyst til at være med, til at komme her om søndagen, og så kan vi sammen gå ud i byen eller ned på stranden og samle skrald. Det, synes jeg, er en god konkret handling i forhold til at drage omsorg for sit nærmiljø, og så kan vi efter et par timer gå her tilbage og få en kop kaffe, siger hun.

Klodekær får blandt andet keramik i mange former og størrelser på hylderne.

SENESTE NYHEDER

18. JUN 2019 • 08:52
Spritkørsel på minicrosser
17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

Mest læste