Overblik: 21 lande sender 705 politikere til EU
Arkivfoto

26. MAJ 2019 • 05:51 • AF RITZAU

Overblik: 21 lande sender 705 politikere til EU

Valg til Europa-Parlamentet afvikles mange steder rundt omkring i Europa i dag.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges i de 28 medlemslande, og de nationale EU-valg skal værafviklet i perioden 23. til 26. maj.

21 af landene – blandt dem Danmark – afvikler valget i dag, søndag 26. maj.

Hollænderne og briterne åbnede EU-valget 23. maj. Irerne stemte fredag 24. maj, mens borgerne i Letland, Malta og Slovakiet stemte 25. maj.

Tjekkiet afholdt valg over to dage, den 24. og 25. maj.

Fra 751 til 705 medlemmer

Det afgående EU-Parlament havde 751 medlemmer. Efter valgene skrumper forsamlingen til 705 pladser.

Hvis briterne følger resultatet af en folkeafstemning i 2016 og forlader EU, bliver der plads til flere medlemmer fra de øvrige lande.

Det er dog kun omkring halvdelen af landene, som får flere pladser. Mens Tyskland, Belgien og Luxembourg fastholder deres antal, får blandt andet Danmark en større repræsentation.

Danmark får ét sæde mere og vil dermed efter brexit have 14 pladser, mens Frankrig får yderligere fem pladser, hvormed Frankrig vil have 79 medlemmer.

Af alle EU-lande har Tyskland den største befolkning, og landet har også flest medlemmer - nemlig 96 - i EU-Parlamentet.

Malta, som er det mindste EU-land målt på befolkningens størrelse, får seks pladser i parlamentet.

Der er en minimumsalder for kandidater i alle lande. Den er forskellig fra medlemsland til medlemsland. I Danmark og 14 andre lande kan man stille op, fra man er 18 år. I Grækenland og Italien skal man være 25 år.

Kilde: Europa-Parlamentet.

SENESTE NYHEDER

25. AUG 2019 • 17:54 FOR ABONNENTER
Avlere og eksperter er enige: Majsen er rekordstor i år
25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie

MEST LÆSTE BORNHOLM

24. AUG 2019 • 11:52 FOR ABONNENTER
Her er byforeningens yndlingsidé til et nyt Rønne
24. AUG 2019 • 09:19 FOR ABONNENTER
Bornholmsk keramik oplever en ny guldalder
25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie

Mest læste