Planen er godkendt: De her steder bliver mere trafiksikre
Arkivfoto: Allan Rieck

23. MAJ 2019 • 20:02 • AF JAKOB MARSCHNER

Planen er godkendt: De her steder bliver mere trafiksikre

Kun 10 tilskadekomne i trafikken hvert år på Bornholm om seks år. Det er et af målene i kommunens plan for trafiksikkerheden, som kommunalbestyrelsen torsdag aften godkendte en opdateret version af.

I 2016 kom 25 til skade, mens to blev dræbt. Men gennemfører man de projekter, som kommunens plan opgør som de vigtigste, er det ifølge embedsværket i Center for natur, miljø og fritid realistisk, at kun 10 vil komme til skade i 2025.

Her skal alle de vigtigste projekter efter planen være udført. Samlet vil det koste lige under 29 millioner kroner med syv millioner kroner afsat hvert år, til man er færdig.

– Vi arbejder os stille og roligt ned gennem listen. Vi bliver nok aldrig færdige med at højne trafiksikkerheden, sagde natur- og miljøudvalgets formand Leif Olsen (SF), der også kunne fortælle, at trafiksikkerheden nogle gange bliver bedre på måder, som man ikke lige går og tænker på.

– Nogle gange øger du faktisk trafiksikkerheden ved at sætte den tilladte hastighed lidt op. Derfor er det godt at have folk, der har forstand på tingene. Og det er ikke mig, sagde han.


I de kommende år vil planen sætte ind disse steder på Bornholm. Når projekterne herunder er udført, går kommunen efter planen videre til andre projekter, der vil have mindre effekt, men dog stadig vil forbedre trafiksikkerheden:

* Indkørsler til Svaneke fra både Nexø og Østermarie, lavere hastighed. Pris: 2,5 millioner kroner.

* Store Torvegade til Møllegade i Rønne, regulering af krydset ved Borgmester Nielsens Vej. Pris: 5 millioner.

* Torneværksvej fra rundkørsel til Stadion Nord i Rønne, cykelstier. Pris: 3,5 millioner.

* Almindingsvej fra Almindingens Runddel til Brovangen i Rønne, trafiksanering. Pris: 3,5 millioner.

* Vestergade i Allinge, overkørsler skal reguleres. Pris: 1,5 millioner.

* Krydset Tejnvej-Nordre Borrelyngsvej i Allinge, intelligent lysregulering. Pris: 2 millioner.

* Krydset Havnegade-Paradisvej i Nexø, bedre skiltning og markering. Pris: 700.000 kroner.

* Søndre Landevej i Nexø, trafikregulering. Pris: 800.000 kroner.

* Rundkørslen Søndre Allé-Zahrtmannsvej i Rønne, renovering. Pris: 1 million. Og desuden:

* Bedre kontrol med, at vejarbejder bliver mærket af. Pris: 700.000 kroner.

SENESTE NYHEDER

15. SEP 2019 • 10:13
Kommunen er på nettet igen
15. SEP 2019 • 08:35 FOR ABONNENTER
Kan man bevare Sorte Muld som seværdighed?
15. SEP 2019 • 06:37
Skiltet savnes stadig
15. SEP 2019 • 05:52HASLE
De gør byen lidt grønnere
14. SEP 2019 • 18:19
Samlere samler sig til udstilling
14. SEP 2019 • 18:02
Anna Holm tester formen

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. SEP 2019 • 16:37
Broen i Arnager er åben
14. SEP 2019 • 12:53
Vrooouuummm!
15. SEP 2019 • 06:37
Skiltet savnes stadig
14. SEP 2019 • 12:53

Vrooouuummm!

14. SEP 2019 • 09:02 FOR ABONNENTER

Kommunens spareøvelse kan koste 10 lærere jobbet

14. SEP 2019 • 07:54 FOR ABONNENTER

Bolchemager laver mormormad i nyt firma

Mest læste

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften