'Nu skal vi have plastikpose-frit Bornholm'
Foto: Berit Hvassum

24. MAJ 2019 • 05:54 • AF ELISABETH KROGH

'Nu skal vi have plastikpose-frit Bornholm'

Plastikposerne skal helt ud af Bornholm, mener Møbelfabrikken i Nexø, der onsdag i næste uge i samarbejde med Plastikpose-frit Amager holder et kick-off arrangement på Møbelfabrikken for at sætte gang i kampen mod plastikposer.

Plastikpose-frit Amager er en gruppe af frivillige, der syer stofposer af genbrugsmaterialer, som så kommer ud i butikkerne som erstatning for plastikposer.

Initiativtager til Plastik-frit Amager er Mona Isabel Andersen, og sammen med Lisbeth Kjellberg, bestyrelsesmedlem på Møbelfabrikken, kommer de til kick-off arrangementet og fortæller om deres erfaringer med projektet på Amager, som nu også skal startes op på Bornholm.

– Nu skal vi have plastikpose-frit Bornholm. Ideen er, at folk kan komme op på Møbelfabrikken og deltage i Repair Cafe Nexø. Her er symaskiner, du må bruge gratis, og masser af tekstiler, man kan tilkøbe fra 15 kroner meteren, siger Ole van Huizen, daglig leder af Repair Cafe Nexø.

På Amager startede Plastik-frit projektet i november og projektet er støttet af Amager Øst Lokaludvalg og Områdefornyelsen Sundby.

Kick-off arrangementet, hvor man kan høre mere, foregår onsdag 29. maj klokken 19-21 på Møbelfabrikken.

SENESTE NYHEDER

18. JUN 2019 • 08:52
Spritkørsel på minicrosser
17. JUN 2019 • 19:33 FOR ABONNENTER
'Det vildeste jeg nogensinde har oplevet'
17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER
Strømførende duo fik travlt i styrtregnen
17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER
Studerende regnede den ud og stak af til Rønne

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. JUN 2019 • 10:59
DMI: Det var skybrud

Mest læste