Otte gennemførte krævende dommerweekend
Arkivfoto

26. MAJ 2019 • 11:50SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Otte gennemførte krævende dommerweekend

Sidste weekend tilførte Bornholm otte nye håndbolddommere, da der blev gennemført to af de kurser, der ellers kun sjældent finder vej til Bornholm.

Uddannelsen er samlet på tre moduler, men her fik man slået modul 1 og 2 sammen i én og samme weekend, fordi Bornholm ligger, hvor den nu engang ligger.

De otte nye dommere fordeler sig med seks fra Viking/Rønne og to fra Nexø.

Instruktør på kurset var eksil-bornholmeren Troels Kure, der selv har dømt ligakampe, og pt. dømmer i 1. division for herrer og i Ligaen for damer. Troels stammer oprindelig fra NH/ASG og var tidligere både fodbold- og håndbolddommer.

Det blev en hård weekend for de fremmødte, idet de to moduler, der normalt afvikles med tre ugers mellemrum, skulle afvikles i løbet af én weekend.

Kurserne bestod både af teori, gruppearbejde og videoklip, ligesom alle fik en tur som rigtige dommere – under vejledning – i en kamp mellem to U12-hold fra NH og Viking/Rønne, så ingen af de nye dommere er helt uprøvede kræfter, når det bliver alvor med rigtige kampe.

Fremtiden byder nu på modul 3, der afvikles den 5. oktober i Brøndby, og seks af de otte kursister udviste interesse for at ville med på modul 3, hvor Håndbold Region Øst har lovet at betale rejsen for de bornholmske deltagere.

Når de nye dommere går i gang med at fungere på banen, bliver de stadig fulgt af vejledere.

SENESTE NYHEDER

20. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. AUG 2019 • 11:55 FOR ABONNENTER
Klar til den tredje Handicap Tour Coop Bornholm
20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
20. AUG 2019 • 08:12
21 bilister kørte for stærkt
20. AUG 2019 • 05:53
Han udgiver sin 40. bog

MEST LÆSTE SPORT

18. AUG 2019 • 16:17SPORT
Solon gjorde det igen
19. AUG 2019 • 18:05 FOR ABONNENTER
Pladsen i 3. division blev sikret med hiv og sving

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen