Mathias og Danmark skuffer ved badminton-VM

21. MAJ 2019 • 10:24SPORT • AF SPORTEN

Mathias og Danmark skuffer ved badminton-VM

Mathias Christiansen og resten af landsholdet var storfavorit i den første gruppekamp ved Sudirman Cup, også kaldet VM for blandede hold, men blev slået af England.

Det danske badmintonlandshold indledte mandag turneringen med et overraskende nederlag på 2-3 til England.

Dermed kan Danmark få mere end svært ved at gå videre fra gruppespillet til kvartfinalerne ved VM for mixhold, der foregår i Kina. Skal det lykkes, så skal Indonesien besejres på onsdag.

Singlerne sejrede

Opgøret mod England udviklede sig til en nervepirrende forestilling efter en skidt dansk indledning, da mixeddoublen med Mathias Christiansen og Sara Thygesen tabte til Marcus Ellis og Lauren Smith i tre sæt.

Viktor Axelsen og Mia Blichfeldt fik Danmark på ret spor ved at vinde deres respektive kampe i herresingle og damesingle, så det igen så lyst ud med en dansk føring på 2-1 i kampe.

Men herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup indkasserede herefter et knebent nederlag til Marcus Ellis og Chris Langridge i en maratonkamp.

Da danskerne sendte kampens sidste bold i nettet, blev Ellis i samme øjeblik ramt af krampe i det ene ben. Da England også satsede på Ellis i mixeddouble, var han sammenlagt i kamp mere end tre timer.

Damedoublen blev afgørende

Dermed skulle dysten mellem England og Danmark afgøres i damedouble, og her måtte Sara Thygesen og Maiken Fruergaard se sig besejret i tre sæt af Lauren Smith og Chloe Birch.

England åbnede søndag Sudirman Cup med et nederlag til Indonesien. Med en dansk sejr på onsdag over Indonesien kan Danmark fortsat tage en af de to kvartfinalepladser fra gruppen.




SENESTE NYHEDER

18. OKT 2019 • 20:05 FOR ABONNENTER
Middelaldercenter har været velbesøgt trods efterårsvejr
18. OKT 2019 • 15:49 FOR ABONNENTER
Brexit sætter hans drøm på standby
18. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE SPORT

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet