Jan Mølby holder foredrag: Ingen adgang for folk i Man. United-trøjer
Pressefoto

21. MAJ 2019 • 07:22SPORT • AF REDAKTIONEN

Jan Mølby holder foredrag: Ingen adgang for folk i Man. United-trøjer

Tirsdag den 24. marts 2020 kommer tidligere fodboldspiller Jan Mølby til Bornholm og holder foredrag i Musikhuzet i Rønne.

Her kommer det blandt andet til at handle om fodboldspillerens store karriere med blandt andet 12 sæsoner i Liverpool FC, som har kastet "masser af uforglemmelige øjeblikke af sig både på og uden for banen", som det hedder i en pressemeddelelse.

Jan Mølby går i dybden med øjeblikkene på sin kommende danmarksturné.

– Hør blandt andet om dengang, da Bruce Grobbelaar måtte sys med 30 sting inden VM-finalen for klubhold, eller da Mølby slog syv tænder ud på Upton Park. Få også svar på, om han stadig har en butler, og hvorfor han ikke var på julekort med Richard Møller Nielsen. Og bare for en god ordens skyld skal det nævnes, at der ikke er adgang for folk i Manchester United-trøjer, hedder det i pressemeddelelsen.

20. JUN 2019 • 09:24

Syngende mand var til gene

Mest læste