DF-topfolk kommer til Bornholm i næste uge
Kristian Thulesen Dahl inviterer igen på kanelsnegle på Store Torv, som han senest besøgte i november 2018. Arkivfoto: 2018

17. MAJ 2019 • 18:04FOLKETINGSVALG 2019 • AF JAKOB NØRMARK

DF-topfolk kommer til Bornholm i næste uge

To af Dansk Folkepartis mest profilerede politikere, partiformand Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen, kommer til Bornholm på onsdag den 22. maj for at føre valgkamp.

Mellem klokken 14 og 17 holder Dansk Folkeparti åbent i "Kristians Kaffebar" på Store Torv i Rønne. Her kan man få serveret en kop kaffe og en kanelsnegl suppleret med en snak med Thulesen Dahl og Espersen

Ved det seneste valg manglede Dansk Folkepartis lokale kandidat, Jess Christian Persson, mindre end 100 stemmer for at erobre Venstres mandat på Bornholm. Dansk Folkeparti opnåede 19,9 procent af stemmerne.

Meningsmålingerne både lokalt og nationalt indikerer, at partiet for øjeblikket ikke har samme tilslutning som for fire år siden. Det hænger sandsynligvis sammen med, at flere gamle såvel som nye partier denne gang fører sig frem på at have en restriktiv udlændingepolitik.

Mest læste