International museumsdag sætter fokus på museernes rolle i samfundet
Foto: Bornholms Kunstmuseum

18. MAJ 2019 • 05:54 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

International museumsdag sætter fokus på museernes rolle i samfundet

Bornholms Kunstmuseum ved Helligdommen inviterer i dag til International Museumsdag.

Hvert år siden 1977 har International Council of Museums, som er museernes internationale samarbejdsorganisation, inviteret museer verden over til at deltage i afholdelsen og fejringen af International Museumsdag den 18. maj. Organisationen har hvert år fastsat et overordnet tema, og i år er temaet: ”Museer som kulturelle samlingssteder: Traditionernes fremtid”.

International Museumsdag 2019 fokuserer dermed på museernes nye rolle i lokalsamfundet – nemlig som et sted, der er langt mere åbent, interesseret i og opfordrende til interaktion med sit publikum.

– Det er også noget af det, vi har haft, og stadig har fokus på, på Bornholms Kunstmuseum, fortæller museumsinspektør Mathilde Renberg.

Programmet for lørdagen ser således ud:

Kl. 10:
Børnebio.

Kl. 11, 13 og 15:
15 minutters introduktion til museet og samlingen.

Kl. 14:
Rundvisning i særudstillingen ”Kunst på papir” ved museumsinspektør Mathilde Renberg.

Kl. 15:
Koncert med Bryggens Kor.

På dagen er der halv pris på medlemskab af Museumsforeningen (gælder også på Bornholms Museum, og kun hvis man ikke har været medlem de seneste to år), og der er 10 procent rabat i shoppen (undtagen på kunsthåndværk).

SENESTE NYHEDER

26. JUN 2019 • 19:04
Lea har telefonen tændt
26. JUN 2019 • 18:13
Kirken bliver malet
26. JUN 2019 • 15:45 FOR ABONNENTER
Bornholms Landbrug: Det kan koste dyrt

MEST LÆSTE BORNHOLM

25. JUN 2019 • 21:41
Købmand med overskud
25. JUN 2019 • 16:19
Nu takker direktøren af

Mest læste