Planer om 14 nye sommerhuse i Svaneke
Arkivfoto

15. MAJ 2019 • 13:35 • AF ELISABETH KROGH

Planer om 14 nye sommerhuse i Svaneke

Et større nyt sommerhusområde kan være på vej i Svaneke. Kommunen har modtaget et ønske om at bygge op til 14 sommerhuse i forlængelse af de allerede eksisterende sommerhusområder, Duebakken og Svanebakken, i den sydlige del af Svaneke. Duebakken rummer 21 sommerhuse og Svanebakken 12 sommerhuse.

Området, der nu ønskes udlagt til flere sommerhuse, ejes af Emil Malmgren-Hansen og Finn Harild. De anmoder kommunen om, at der udarbejdes lokalplan for udlægning af sommerhusområdet Svanebakken Syd.

De nye sommerhuse forventes opført som træhuse med tegltag og farveafstemt med husene på Svanebakken og Duebakken.

Området er allerede i kommuneplanen udlagt til sommerhusområde, og har været i spil som ét af de områder, der kunne omplaceres til en anden beliggenhed i arbejdet med strategi for kommuneplanen.

Konsekvensen af at godkende anmodningen og igangsætte lokalplanlægning for området er dermed, at området ikke kan omplaceres, og at kapaciteten for nye udlæg mindskes med et areal svarende til dette områdes areal, fremgår det af dagsordenen til Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalgets møde onsdag, hvor ønsket om et nyt sommerhusområde skal behandles.

Der er dog ikke lovgrundlag for at afvise anmodningen, da projektet er i overensstemmelse med gældende kommuneplan.

SENESTE NYHEDER

17. SEP 2019 • 09:13 FOR ABONNENTER
Ny bestyrelse har sat gang i en redningsaktion
17. SEP 2019 • 07:19 FOR ABONNENTER
Første sæson gik over al forventning: Det var vanvittigt
17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 20:13 FOR ABONNENTER
Der er sket en åbning for det alternative
16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER
Cirkus til fordel for soldaterfamilier
16. SEP 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER
Åbningstalen: En hyldest til de kulturfrivillige
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. SEP 2019 • 18:36
500 kubikmeter sand om året
15. SEP 2019 • 17:22
Del af Nexø er uden strøm

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point