Chris Christoffersen og Bakken Bears vinder DM-guld for tredje år i træk

14. MAJ 2019 • 08:18SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Chris Christoffersen og Bakken Bears vinder DM-guld for tredje år i træk

Chris Christoffersen og Bakken Bears fortsatte dominansen, da holdet mandag sikrede sig DM-guldet i basketball for herrer for tredje sæson i træk i bornholmerens sidste kamp for den aarhusianske klub.

Det stod klart, da klubben i den fjerde DM-finale endnu en gang besejrede Horsens IC.
På udebane i Horsens vandt Bakken Bears opgøret 91-76, og det danske mesterskab i basketball er dermed en realitet efter en imponerende finaleserie af aarhusianerne.

Der spilles bedst af syv kampe i serien, og Bakken Bears mødte op med en samlet 3-0-føring, og derfor kunne holdet sikre sig guldet med den fjerde sejr ud af fire mulige.
Det er femte sæson i træk, at Bakken Bears og Horsens IC tørner sammen i finaleserien om DM-guldet. I 2015 og 2016 løb Horsens med mesterskabet, mens Bakken Bears har vundet de to seneste sæsoner.

Den 39-årige bornholmske basketballstjerne Chris Christoffersen har valgt at indstille sin aktive karriere efter denne sæson.


SENESTE NYHEDER

15. OKT 2019 • 15:56 FOR ABONNENTER
Butikken fejrer jubilæum: 75 år og stadig i fin form
15. OKT 2019 • 14:46 FOR ABONNENTER
Maria Hach godkendt som ny næstformand
15. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
15. OKT 2019 • 13:46
Hammershus lyser op i aften
15. OKT 2019 • 13:43 FOR ABONNENTER
Bryggeri kan være på vej mod ny flot anerkendelse

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet