SPONSERET AF TJEKBIL.DK

Så meget koster det at have en personlig nummerplade

Du har nok prøvet at se en unik nummerplade eller to på de danske landeveje. Det forekommer måske også meget naturligt, at få den nummerplade, du ønsker, til din højtelskede drømmebil - og der er ikke noget mere personligt eller unikt end at selv bestemme over de bogstaver og tal, som kommer på din nummerplade. Men hvordan skaffer du dig sådan en unik nummerplade og hvad koster det så? Læs med her, og forbered dig på dit næste køb - hvem ved om nummerpladerne “Bælli”, “Horra” eller “Pibel” er ledige.

Hvor skal det gøres
Du kan få personlige nummerplader med bestemte tal og bogstaver til ethvert køretøj, om det er bilen, autocamperen eller motorcyklen, så længe det er til din private kørsel. Du bestiller en ønskenummerplade hos det danske Motorregister, eller hos en af SKATs mange motorekspeditioner rundt i landet. Her bestemmer du teksten og tal, og du køber samtidig rettighederne til den præcise nummerplade i otte år.

Hvad koster det
På SKATs hjemmeside vil du kunne se, at det koster 9.180 danske kroner for at købe et sæt unikke nummerplader. Oveni dette kommer et gebyr på 200 kroner, som du betaler ved registrering. Prisen består af 8.000 kroner for otte års rettigheder samt 1.180 kroner som er prisen på nummerplader. Leveringstiden er på cirka fire uger. Ønsker du at forlænge med otte år mere, så koster dette også 8.000 kroner. For blot en håndfuld år siden kostede et sæt ønskenummerplader 11.000 kroner, hvor det forinden kostede 6.200 kroner. Den store stigning gjorde, at salget af personlige nummerplader mere end halverede. Dette fik den daværende skatteminister til at sænke prisen fra 11.000 kroner til de nuværende 8.000. Her var grunden, at den billigere pris ville få antallet af solgte nummerplader til at stige, og dermed også få statens indtægter til at stige.

Hvad må der stå
Der er nogle specifikke krav til, hvad der må stå på din nummerplade. Der skal for eksempel være mindst to danske tal eller bogstaver - og maks. syv. Din nummerplade skal være unik, og den må altså ikke være i brug af andre. Oveni dette må der heller ikke være to bogstaver og så efterfulgt af tal. Samtidig er det vigtigt, at din nummerplade på ingen måde må virke stødende for nogle - derfor afviser SKAT også mange ansøgninger om nummerplader.

Hvad skal du gøre
Når du er kommet frem til din ønskede nummerplade, skal de bestilles. Alt dette kan nemt gøres online med dit NemID ved hånden. Du skal logge på Motorregisteret, og her kan du finde en fane med ‘plader’, derefter ‘bestil specialplade’ og dernæst ‘bestil ønskenummerplade’. Herefter vælger du blot, hvor de skal leveres til, som er en af de fire motorekspeditioner i Danmark. Når du har fået dine nummerplader, er det vigtigt, at de kun sættes på en bil, hvor du er den primære ejer eller primære bruger, da de er registrerede nummer dit personnummer. Ønsker du at give dem som gave, skal du logge på TastSelv og anmode om et ejerskifte, og dette koster 360 kroner, er det til et andet køretøj, hvor du også er ejer.

Til dig som ejer en historisk bil
Det er også muligt at bestille historiske nummerplader. Dette er til biler eller motorcykler, som er registreret for første gang før den 1. April 1976. Du kan altså få mulighed for at få en nummerplade, som matcher den tidsalder, som din bil er fra. Kan du købe historiske nummerplader, er prisen noget andet end ønskenummerplader. Prisen for et sæt historiske plader er på 2.480, plus det faste gebyr på 200 kroner som betales ved registrering. Denne pris dækker den almindelige pris for et sæt nummerplader, 1.180 kroner, samt prisen for retten til de historiske plader - en pris på 1.300 kroner. Handler det om en motorcykel, som kræver én enkelt plade, kan prisen halveres. Leveringstiden for historiske plader er på omkring otte uger.

Montering af nummerplader
Det er vigtigt at huske, at der er strenge regler for påsætning af nummerplader. Hos SKAT findes der fire forskellige metoder til dette. Vigtigst er, at pladerne er solidt monterede, og at fastsætningen ikke påvirker, hvordan nummerpladen kan læses. Reglerne er lempet for historiske nummerplader.


Mest læste