Hasle laver larm: Overbygning skal ikke ties ihjel
Foto: Berit Hvassum

10. MAJ 2019 • 20:24 • AF HOLGER LARSEN

Hasle laver larm: Overbygning skal ikke ties ihjel

Politikerne i kommunalbestyrelsen vil i løbet af sommeren få en henvendelse fra Svartingedal Skoles skolebestyrelse med gode argumenter for at etablere en overbygning med 7.-9. klasse på skolen i Hasle.

Det kan godt være, at det er meldt ud, at der måske skal spares store beløb på det kommunale budget, men det får ikke svartingedalforældrene til at være mere afdæmpede i deres ønske om en overbygning på skolen. Det er en af konklusionerne efter torsdagens workshop, som blev holdt i medborgerhuset. Her var der lige så stor interesse, som da man i efteråret holdt borgermøde/workshop på baggrund af kommunens skoleundersøgelse.

Nu var der inviteret til ny workshop med en overbygning som tema. Det sker blandt andet på baggrund af, at man på skolen oplever, at spørgsmålet om en overbygning er meget vigtigt for, om forældre vælger skolen eller ej. En intern brugerundersøgelse på skolen blandt forældre til børn i 5.- og 6. klasse har vist en meget stor opbakning til en overbygning.

Der skal larmes

– Vi skal ikke tie stille, specielt ikke i denne proces, hvor politikerne skal til at lægge budget lige efter sommerferien. Det er nu, vi skal larme, sagde skolebestyrelsens formand, Britta Rahm.

– Vi vil gerne have en hel skole, og vi vil vise for resten af Bornholm og politikerne, at Hasle by står bag skolen. Vi har ændret på vores ry. Historierne om os er nu positive, og det skal vi lukrere på, fortsatte formanden, der kaldte en overbygning på Svartingedal en nem måde, hvorpå man kan få flere elever i folkeskolen.

– Jeg har lige set en boligannonce, hvori der står, at boligen ligger tæt på Svartingedal Skole. Det kan jeg ikke mindes at have set tidligere. Det er for mig et bevis på, at vi er på vej i den rigtige retning, sagde Britta Rahm.

Åbent skolebestyrelsesmøde

Under workshoppen blev der arbejdet i fire grupper – politiske interesser, den gode historie, sociale medier og frivillighedsaspektet. Undervejs blev der skiftet, så man kunne nå at byde ind på flere af emnerne.

Forsamlingen blev præsenteret for de forslag, man nåede frem til i grupperne. Til slut indsnævrede man forslagene, som der skal arbejdes videre med i skolebestyrelsen. Det vil ske på et åbent skolebestyrelsesmøde i juni, hvor de interesserede forældre har mulighed for at være med.


SENESTE NYHEDER

20. AUG 2019 • 19:44 FOR ABONNENTER
Venstre og DF splittet om næste års budget
20. AUG 2019 • 18:13 FOR ABONNENTER
Venstre varsler hårdere kurs mod Winni
20. AUG 2019 • 16:41 FOR ABONNENTER
Miljøstyrelsen godkender ombygning på slagteriet
20. AUG 2019 • 14:43 FOR ABONNENTER
Loppemarkedet stopper – klubben overlever
20. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
19. AUG 2019 • 21:19
Nyt liv i Snellemark
19. AUG 2019 • 08:19
Tyveri på hundeudstilling
19. AUG 2019 • 08:15
Påvirkede kvinder bag rattet
19. AUG 2019 • 07:08
Gadekæret er genåbnet
19. AUG 2019 • 18:05 FOR ABONNENTER

Pladsen i 3. division blev sikret med hiv og sving

19. AUG 2019 • 16:42 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Vil han også købe Bornholm?

Mest læste