Aqua-Lenes nye kæreste er bornholmer: Jeppe kan stadig score
Jeppe Kristoffer Lenz i 2008, hvor han spillede i RIK. Her ses han dog i Knudsker-trøje, som klubben havde et samarbejde med. Foto: Jens-Erik Larsen

10. MAJ 2019 • 10:39 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Aqua-Lenes nye kæreste er bornholmer: Jeppe kan stadig score

Ifølge Ekstra Bladet smiler Lene Nystrøm, som er kendt fra den ikoniske popgruppe Aqua, ekstra stort for tiden.
Og, stadig ifølge formiddagsavisen, det skyldes to ting:

Dels har hun for nylig åbnet sin egen natklub, Pangea, dels – og nu når vi frem til, hvorfor denne historie har fundet vej til spalterne her – er "hun også forelsket til op over begge ører".

Jo, avisen oplyser, at hun over for Billed-Bladet endda har sat navn på på sin nye udkårne, som er Jeppe Kristoffer Lenz, som også arbejder med musik og rejser rundt med Aqua, når bandet turnerer.

"Han er først i trediverne, stammer fra Bornholm og har blandt andet været produktionsansvarlig i Musikhuzet Bornholm i Rønne. I dag bor han i København", noterer Ekstra Bladet, som også, stadig med Billed-Bladet som kilde, kan oplyse, at forholdet til bornholmeren ikke er helt nyt:

– Vi har været sammen et stykke tid, men vi har bare holdt lidt lav profil omkring det. Vi har mødt hinanden gennem arbejdet. Jeppe arbejder også med musik. Han er "backliner" (tekniker backstage, red.) for os i Aqua og har været det for en lang række bands, siger 45-årige Nystrøm således til ugebladet.

Det med musikken, kan det tilføjes, løber i familien, eftersom hans far, Kenneth Lenz, er guitarist i det navnkundige bornholmske band Valentinos, og dertil er Jeppe Kristoffer Lenz på Bornholm kendt som en habil fodboldspiller, som det også fremgår af billederne her på siden.

Den tidligere frontfigur i Aqua har på sociale medier delt flere billeder fra sin nye klub, hvor hun hygger sig med sin nye bornholmske flamme og andre gæster.

Tidligere har Lene Nystrøm været gift med sin kollega i Aqua, Søren Rasted, som hun har to børn med, men de blev skilt i 2017.


SENESTE NYHEDER

22. JUL 2019 • 06:22 FOR ABONNENTER
Rønne Bears står bag fodboldlejr på amerikansk
21. JUL 2019 • 16:16 FOR ABONNENTER
Tobias Ipsen vil gøre filminteressen til sit levebrød

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. JUL 2019 • 11:00
Preben Kruse Rasmussen er død
20. JUL 2019 • 13:15
16-årig anholdt for knivstik
20. JUL 2019 • 19:19 FOR ABONNENTER

Nyt populært koncept: Turister overnatter i baghaverne

20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER

Farverigt galleri er åbnet i Rønne

Mest læste