Venstre brugte finte til at få plakater tidligt op
Foto: Jens-Erik Larsen

8. MAJ 2019 • 20:29FOLKETINGSVALG 2019 • AF JAKOB MARSCHNER

Venstre brugte finte til at få plakater tidligt op

Valgplakaterne til folketingsvalget må først sættes op fra på lørdag. Men allerede i sidste weekend måtte plakaterne til det 10 dage tidligere programsatte valg til Europa-Parlamentet komme i lygtepælene.

Kort efter, at folketingsvalget var blevet udskrevet, benyttede Venstre Bornholm den usædvanlige situation med to valg forskudt for hinanden til at sætte ansigtsløse plakater med bogstavet ”V” op på blandt andet Store Torv i Rønne.

V-delegationen bestod af formand Niels Plum, Europa-kandidat Jens Møller Jensen, folketingskandidat Jens Rathmann Hansen og Niels Kofoed Holm, formand for Venstre Vestbornholm.

Hvordan vil du dokumentere, at det her kun er en plakat til Europa-valget?

– Jamen, det er det da. Peter Juel-Jensens billede er jo ikke på plakaten. Så jo, det er en Europa-plakat, siger Niels Plum.

Betyder det, at I vil tage de her plakater ned igen, når valget til Europa-Parlamentet er afviklet?

– Nej, det gør det ikke, siger Niels Plum.

– Vi har hele tiden planlagt at sætte de her plakater op i dag. Det havde vi også gjort, selv om der ikke var blevet udskrevet folketingsvalg, siger han.

– Man må jo ikke hænge valgplakater op endnu, men vi må gerne hænge partibogstavet op og plakater til Europaparlaments-valget, så det gør vi. Vi kan jo ikke lade så gode lygtepæle gå fri, supplerede Niels Plum tirsdag over for TV2 Bornholm.

Også Enhedslisten har hængt plakater op, der er uden foto af kandidater og derfor kan bruges til begge valg. Socialdemokratiet vil derimod ikke benytte metoden.

– Venstre gør formelt ikke noget galt. Vi venter bare til på lørdag, når startskuddet går. At andre partier har gjort noget andet må stå for deres egen regning, siger spidskandidat Lea Wermelin (S).

– Vi tror ikke, at det er nødvendigt at sætte plakater op på den måde. Vi har valgt at bruge plakater med Jeppe Kofods, Claus Larsen-Jensens, Lars Goldschmidts og mit billede, og derfor venter vi til lørdag.

– Plakater er vigtige, og vi vil gerne være synlige. Men mon ikke der trods alt er lygtepæle til overs, når vi går i gang. Vi har i hvert fald ikke planer om at sætte nogen op før på lørdag klokken 12, siger Lea Wermelin.

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet