Afgørelse i stadionkonflikt udsættes

8. MAJ 2019 • 13:32SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Afgørelse i stadionkonflikt udsættes

Afgørelsen i sagen om nyt navn til Rønne Stadion Nord i forbindelse med sponsoraftalen mellem RIK og Bo42 er endnu en gang blevet udskudt.

Efter planen skulle sagen ellers afgøres på et møde i Job-, Udviklings- og Fritidsudvalgets onsdag. Men efter et politisk ønske er det nu i stedet ændret til, at brugerne af Rønne Stadion Nord mødes den 23. maj for at forsøge at nå til enighed i sagen, fortæller Carsten Clemmensen, leder af Idrætsområder i Bornholms Regionskommune.

– Det er et politisk ønske, at sagen holdes administrativt. På mødet den 23. maj vil vi snakke sagen godt igennem på baggrund af de høringssvar, der er blevet givet af parterne, fortæller Carsten Clemmensen.

Rønne Idrætsklub og Bo42 indgik i slutningen af marts en sponsoraftale, som giver RIK tilladelse til at kalde Rønne Stadion Nord for Bo42 Arena, når klubben spiller kampe eller holder events fra 1. juli.

Men denne aftale har Viking Fodbold siden ytret utilfredshed med, og derfor åbnede Bornholms Regionskommune i påsken for indsigelser fra brugerne af Rønne Stadion Nord, som ud over de to fodboldklubber også er Viking Atletik.


22. JUL 2019 • 11:01 FOR ABONNENTER

Han havde et brændende ønske om at hjælpe

Mest læste