Bornholm er en socialdemokratisk højborg
Foto: Jens-Erik Larsen

7. MAJ 2019 • 17:18FOLKETINGSVALG 2019 • AF TOMMY KAAS

Bornholm er en socialdemokratisk højborg

Med 36,8 procent af de afgivne stemmer var Rønne det sted i landet, hvor flest satte kryds ved Liste A, Socialdemokratiet, ved det seneste folketingsvalg i 2015.

Det viser en opgørelse ifølge Ritzau.

Lea Wermelin sidder med andre ord – efter alt at dømme og også ifølge meningsmålinger – meget sikkert på sit mandat, og hun sikrede sig tirsdag en flybillet hjem fra København, så hun allerede i dag kan gå i gang med sin kampagne.

– Jeg vil bruge den her valgkamp på at tale med så mange bornholmere som muligt. Det her er et valg, som mange har glædet sig til, siger Lea Wermelin til Bornholms Tidende.

Få stemmer radikalt

Til gengæld viser listen, at Bornholm ikke just var flinke til at stemme radikalt. Med 1,6 procent af stemmerne i Rønne og 1,7 procent af stemmerne i Aakirkeby var de to nævnte opstillingskredse nummer to og tre på listen over den ringeste tilslutning til De Radikale.

Mest læste