Valgkampen bliver lang: Peter Juel-Jensen retter sin kalender

7. MAJ 2019 • 13:53FOLKETINGSVALG 2019 • AF JAKOB MARSCHNER

Valgkampen bliver lang: Peter Juel-Jensen retter sin kalender

Folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) sad på næstforreste parket, da statsministeren udskrev valget klokken 13.15. Men han så det ikke ske.

– Jeg sad til forligskredsmøde i Forsvarsministeriet, men man kunne godt mærke, at mødet ikke rigtig kom i gang. Det skulle starte klokken 13, hvor man begyndte at stemme i folketingssalen, fortæller han.

– Rygtet havde lydt, at statsministeren var gået ned i salen, og forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen, red.) kunne så fortælle, at statsministeren ville gå på talerstolen efter tredjebehandlingerne, siger Peter Juel-Jensen.

– Så bestilte jeg en billet hjem til Bornholm.

Venstre vil inden længe være synlig på gaderne, også selvom valgplakaterne ikke må hænges op endnu. På grund af den ualmindeligt lange valgkamp vil de først komme op i den kommende weekend.

– Min organisation går på Store Torv i Rønne, hvor Venstre vil være på plads om ganske kort tid. Jeg kommer så til Bornholm sidst på eftermiddagen, fortæller Peter Juel-Jensen.

– Nu handler det om at rette min plan til. Planen gik på en valgkamp på 21 dage, men nu bliver det jo en noget længere valgkamp. Så nu starter jeg med at rette kalenderen til. Der vil være nye arrangementer, der skal ind, og en masse aftaler, der skal aflyses, siger han.

– Man har jo vidst, at valget kom, så selvfølgelig er man klar. Nu handler det så om at rette planen til, så den venstre hånd ved, hvad den højre hånd gør. Og så er der ellers valgkamp på gader og stræder.

SENESTE NYHEDER

26. JUN 2019 • 18:13
Kirken bliver malet
26. JUN 2019 • 15:45 FOR ABONNENTER
Bornholms Landbrug: Det kan koste dyrt
26. JUN 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
26. JUN 2019 • 12:11SPORT
Magnus Cort klar til Tour de France
25. JUN 2019 • 21:41

Købmand med overskud

25. JUN 2019 • 20:03 FOR ABONNENTER

Ombygning til madskole er nu i gang

25. JUN 2019 • 18:17 FOR ABONNENTER

Selvtilliden har fået et kæmpeboost

Mest læste