Seje Rønne-kæmpere fik ti medaljer med hjem fra DM
Hele Rønne-holdet på vej hjem fra et vellykket DM-stævne i Virum

4. MAJ 2019 • 19:27SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Seje Rønne-kæmpere fik ti medaljer med hjem fra DM

Rønne Karate Klub kom hjem med ikke færre end ti medaljer, heraf de to af guld, da de i forrige weekend var repræsenteret med ni kæmpere ved DM i karate i Virum-hallerne.

I kata, som er figurøvelser, blev Dino Ljajic danmarksmester i klassen for sortbælter 15-17 år.

Ditte Hjortnæs vandt sølv hos kvinderne over 21 år, mens Katrine Hvalsøe Petersen fik bronze hos kvinderne mellem 18-21 år.

I holdkata-konkurrencen stillede Rønne Karate Klub med et rent pigehold i mixrækken +15 år. Efter at have lavet opvisning til Bornholms Tidendes sportsprisfest tidligere på året i netop denne disciplin har Kira Kruse, Karla Hjort og Katrine Petersen trænet målrettet for at stille til stævne, og efter konkurrencen kunne de stolt modtage en flot bronzemedalje. Det er første gang, Bornholm har et pigehold med, så det var en flot debut.

I kumite (frikamp) var der også medaljer til bornholmerne.

Jacob Vilhelmsen, Vibeke Nielsen og Karla Hjort vandt bronze i ippon kumite.

Mari Kok-Madsen, Kira Kruse og Katrine Petersen kæmpede sig helt frem til finalen i deres kategorier. Her tabte både Kira og Mari deres kampe og kunne derfor efterfølgende modtage sølvmedaljer. Katrine Petersen vandt sin finalekamp og er nu danmarksmester i ippon kumite for kvinder over 18 år.

Rønne Karate Klub var yderligere repræsenteret af Sara West og Brian Chabert. Brian Chabert var med som dommer og sad som hoveddommer hele dagen og skal også dømme ved europamesterskaberne i JKA-karate for børn og unge om halvanden måned i Prag.

22. JUL 2019 • 11:42 FOR ABONNENTER

Mandagens leder: Ja tak til en ny tradition

22. JUL 2019 • 11:01 FOR ABONNENTER

Han havde et brændende ønske om at hjælpe

Mest læste