BHS-Almeborg henter topplacering i jysk klassiker
Foto: BHS-Almeborg

27. APR 2019 • 17:03SPORT • AF TOMMY KAAS

BHS-Almeborg henter topplacering i jysk klassiker

På 200 kilometers hårde strabadser på den jyske hede med grusveje og deltagelse af hele den danske cykelelite viste BHS-Almeborgs cykelryttere sig lørdag flot frem.

I den jyske klassiker GP Herning lykkedes det Nicklas Amdi Pedersen at køre sig til en andenplads, hvilket er det bedste resultat nogensinde for det bornholmske cykelhold i det stærkt besatte løb.

Hele dagen var holdet med til at præge løbet, fortæller sportsdirektør Christian Andreasen. Først var Emil Toudal med i udbrud, og derefter kørte både Magnus Bak Klares og Christoffer Lisson med i det syvmandsudbrud, som så ud til at skulle afgøre løbet.

Men da rytterne kørte ind på de sidste tre kilometer, blev de syv mand hentet, og vinderen skulle derfor findes blandt en frontgruppe på cirka 25 mand.

Her spurtede Nicklas Amdi Pedersen sig ind på en fornem andenplads, kun slået af Andreas Stokbro fra Riwal.

Mest læste