Genåbnet kro kom godt fra start: Der var helt udsolgt
Foto: Berit Hvassum

27. APR 2019 • 20:55 • AF REDAKTIONEN

Genåbnet kro kom godt fra start: Der var helt udsolgt

Skipperkroen i Tejn, der i foråret blev overtaget af Margrethe Kjellberg, kunne efter en gennemgående renovering slå dørene op i påsken.

– Det er gået over stok og sten, mandag aften havde vi helt udsolgt, fortæller Margrethe Kjellberg, der er ny som selvstændig kroejer.

I mere end 20 år har hun bestridt forskellige lederstillinger på Bornholm og været involveret i lokal politik, inden hun i foråret tog springet og købte Skipperkroen ved Tejn Havn.

Stedet hedder fortsat ”Skipperkroen”, det laver hun ikke om på, men huset er blevet renoveret og er blevet indrettet på ny.

Efter en hviledag oven på den travle påske åbnede Skipperkroen igen midt på ugen og har åbent til og med søndag på grund af Trolling Master Bornholm.

Derefter forventer Margrethe Kjellberg at holde åbent i weekenderne frem til højsæsonen.

20. JUN 2019 • 09:24

Syngende mand var til gene

Mest læste