DAT: Det har været en rigtig fin påske
Arkivfoto: Berit Hvassum

23. APR 2019 • 15:13 • AF HENRIK NIELSEN

DAT: Det har været en rigtig fin påske

Fra skærtorsdag til og med 2. påskedag havde DAT 62 flyvninger til og fra Bornholm. 10 af flyvningerne var helt udsolgt, og resten var der rigtig pæn belægning på.

Det får direktør Jesper Rungholm til at betegne det som en rigtig fin påske.

– Vi er meget tilfredse med påsketrafikken, siger han.

Hvordan det er i forhold til påsken sidste år, ved han ikke.

Dejligt med godt vejr

Til gengæld kan han fortælle, at alle fly afgik og ankom inden for de 15 minutter, flyselskaberne har som branchestandard.

– Og alle flyvninger ankom i gennemsnit fem minutter før tid. Ingen aflysninger, siger Jesper Rungholm.

Det flotte påskevejr var medvirkende til, at flytrafikken gled let og smertefrit, forklarer han. Godt vejr gør det meget nemmere.

Det modsatte har været tilfældet i Middelhavet, hvor DAT flyver til to øer.

– Der har der været stormvejr, så de seneste tre dage har været en lang række aflysninger. Så det har været et helvede. Der flyver vi lige så mange passagerer, så det var dejligt, at det ikke var begge steder, siger Jesper Rungholm.

Svært for charterbranchen

I øvrigt tror DAT-direktøren, at charterbranchen kan få en svær sommer. I hvert fald, hvis vejret fortsætter med at være godt herhjemme i Danmark.

– Hvis vi har en ordentlig sommer, så er der ingen, der gider at tage nogen steder hen, for det er rarest at være herhjemme.

– Jeg tror, de har svært ved at sælge i år, men hvis der så lige pludselig bliver en måned med regn, i maj for eksempel, så kører det igen, siger han.

SENESTE NYHEDER

25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie
24. AUG 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Bornholms frugtavlere er udfordret: Høsten ser ikke god ud
24. AUG 2019 • 17:54SPORT
Fire point mod Kastrup og Skjold

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. AUG 2019 • 17:51
Klemensker får et madpakkehus

Mest læste