NB Bornholm og Rønne fB fik ikke point 2. påskedag
Foto: Jens-Erik Larsen

22. APR 2019 • 16:49SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

NB Bornholm og Rønne fB fik ikke point 2. påskedag

Heller ikke i sæsonens fjerde hjemmekamp blev de 147 tilskuere på SE Byg Arena i Nexø begavet med tre point. Topholdet fra KFUM kunne rejse hjem med en sejr på 2-0.

Retfærdigt eller ej, så er det stadig målene, der tæller i fodbold, og dem scorede KFUM, selv om NB Bornholm havde bolden mest i store perioder af kampen.

Men to gange kiksede hjemmeholdet, og begge gange udnyttede KFUMs Emil Falk Knudsen chancen.

Første gang, da han udplacerede målmand Ronni Dam Marcker efter en fæl fejl af den ellers stærkt spillende Heino Hansen, og anden gang, da Marcin Mlynarski satte sit eget forsvar under pres med en fejlaflevering langt oppe på KFUMs banehalvdel.

NB Bornholm kom trods masser af spil ikke til de helt store chancer. Opfindsomheden slap op, når hjemmeholdet nærmede sig KFUMs solidt bevogtede straffesparksfelt.

*

Rønne fB tabte 1-3 i udekampen mod bundholdet Hvidovre.

Bjørn Jensen bragte bornholmerne foran på et straffespark efter blot ti minutters spil, men omkring den halve time udlignede hjemmeholdets Frederik Krabbe.

2. halvleg var kun tre minutter gammel, da Frederik Oliver Jørgensen bragte Hvidovre foran 2-1, og samme spiller afgjorde kampen med målet til 3-1 i det 72. minut.

Påskens nederlag betyder, at NB Bornholm og Rønne fB næsten halvvejs i forårsturneringen indtager placeringerne som nummer syv og ni i Københavnsserien med hhv. 27 og 23 point.

KFUM topper rækken med 45 point, mens Hvidovre med 19 point hoppede op over nedrykningsstregen - ét point foran Føroyar og 14 point foran agterudsejlede Prespa.

SENESTE NYHEDER

18. JUL 2019 • 19:55 FOR ABONNENTER
Nu kører toget: Kulturhuset vil købe pakhus
18. JUL 2019 • 18:10
Affaldskaos ved strand afværget
18. JUL 2019 • 17:30 FOR ABONNENTER
Leder: Prøv med fri konkurrence i stedet for spark i røven
18. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. JUL 2019 • 13:35 FOR ABONNENTER
Huspriserne tordner opad
18. JUL 2019 • 12:49
Nexøspiller skifter til RIK

MEST LÆSTE SPORT

17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste