Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 23:35SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Nyt stadionnavn til høring

Rønne Idrætsklub og Bo42 indgik i slutningen af marts en sponsoraftale, som giver RIK tilladelse til at kalde Rønne Stadion Nord for Bo42 Arena, når klubben spiller kampe eller holder events fra 1. juli.

Men denne aftale har Viking Fodbold siden ytret utilfredshed med, og derfor åbner Bornholms Regionskommune nu for indsigelser.

– Tilbage i 2017 gav vi en tilladelse til Rønne fB om, at de gerne måtte sælge navnet til Rønne Stadion Nord. Det blev ikke til noget dengang. Da jeg tidligere i år fik beskeden om, at Viking Fodbold og Knudsker Idrætsforening udtræder af samarbejdet, spurgte RIK mig, om de kunne få tilladelsen til stadionnavnet, og det kunne jeg ikke se, at der var noget problem i, siger Carsten Clemmensen, leder af Idrætsområder i Bornholms Regionskommune.

Han ærgrer sig over det postyr, at sagen har fået.

– I kommunen er vi blevet enige om, at vi bliver nødt til at have en høringsrunde, som løber frem til den 30. april. Derefter træffer vi en afgørelse, siger Carsten Clemmensen.

Sponsoraften mellem RIK og Bo42 indbringer klubben 200.000 kroner over de næste tre år.




SENESTE NYHEDER

18. JUL 2019 • 19:55 FOR ABONNENTER
Nu kører toget: Kulturhuset vil købe pakhus
18. JUL 2019 • 18:10
Affaldskaos ved strand afværget
18. JUL 2019 • 17:30 FOR ABONNENTER
Leder: Prøv med fri konkurrence i stedet for spark i røven
18. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. JUL 2019 • 13:35 FOR ABONNENTER
Huspriserne tordner opad
18. JUL 2019 • 12:49
Nexøspiller skifter til RIK

MEST LÆSTE SPORT

17. JUL 2019 • 19:12 FOR ABONNENTER

Leder: Tænk jer om, inden I trækker politikerne ned i sølet

17. JUL 2019 • 18:08 FOR ABONNENTER

Politiker om konflikten i Snogebæk: Monopol er sjældent godt

17. JUL 2019 • 17:20

Nexøs byfest får dansetelt

17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER

Aldrig har der været så mange turister

17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER

Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne

Mest læste